Vi har mulighed for at øremærke 15 pct. af landbrugsstøtten til grøn omstilling. Regeringen vil kun bruge syv pct. – Tæskedumt, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
LANDBRUGSSTØTTE – Det er kritisabelt, at regeringen siger nej til muligheden for at bruge landbrugsstøtte på grønne ordninger og derved går glip af finansiering til egne grønne ambitioner, mener Danmarks Naturfredningsforening.
En del af de penge, som Danmark hvert år får af EU i landbrugsstøtte, kan regeringen vælge at bruge på grønne tiltag i landbruget. EU åbner mulighed for at bruge 15 procent af støtten på grønne tiltag i 2021, men fødevareminister Mogens Jensen meldte i går ud, at man kun vil bruge 7 procent.
Dermed går Danmark glip af godt en halv milliard kroner, der kunne have været brugt til at styrke natur, klima og grøn omstilling af det stærkt belastende danske industri-landbrug.
DN: Det er simpelthen tæskedumt
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kritiserer beslutningen:
– Det er simpelthen tæskedumt, og det sender et signal om, at regeringen ikke reelt vil prioritere natur og den nødvendig klimaindsats i landbruget. De her penge kunne være med til at skabe mere natur på arealer, som det måske i dag dårligt kan betale sig at dyrke. Det kunne gøre en kæmpe forskel for den meget trængte danske natur. Det vinker regeringen farvel til nu, og det er jo bare et skridt i den forkerte retning, siger Maria Reumert Gjerding.
– Det er rigtig positivt, at regeringen har store ambitioner for indsatserne både når det gælder klima og natur, og derfor er det bare brandærgerligt, at man siger nej til den her mulighed for at få noget af det finansieret, siger Maria Reumert Gjerding.
LÆS OGSÅ: Danmark overfører syv pct. af landbrugsstøtten til grønne tiltag
Uheldigt signal
Der skal i den kommende tid forhandles i EU om den fremtidige landbrugsstøtte. Regeringen har indtil nu tilkendegivet, at man vil arbejde for en fremtidig landbrugsstøtte, der tager større hensyn til naturen end i dag. Derfor er meldingen om landbrugsstøtten også et uheldigt signal at sende.
– Det er et meget uheldigt signal at sende forud for EU-forhandlingerne, at regeringen nu fastholder, at erhvervsinteresserne er vigtigere end naturen. Det var jo netop nu, man havde muligheden for at sende et meget klart politisk signal til både de andre medlemslande og til erhvervet om, at vi bliver nødt til at sadle om, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
– Regeringen har allerede meldt ud, at jordfordeling er en af fremtidens løsninger, så det ville have været oplagt at bruge landdistriktsmidlerne til at styrke den indsats. Og vi ved positivt, at der ligger mange projekter ude i landet, der blot venter på finansiering fra disse midler.
EU’s kommende landbrugsreform skulle være trådt i kraft i 2021, men den er forsinket og kommer derfor først til at virke fra 2022. Derfor bliver 2021 et overgangsår, hvor regeringen altså har haft mulighed for at flytte op til 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.
EU´s kontroversielle landbrugspolitik, der kanaliserer milliarder af kroner til EU’s landmænd og agroindustri reguleres via politiske reformer med fem års mellemrum, og var sidste gang til forhandling i 2015. Det kommende EU-forlig om den fremtidige landbrugspolitik vil derfor sætte rammerne og kursen for den europæiske landbrugs- og fødevareindustri til få år før 2030, hvor vi skal have nedbragt Danmarks samlede klimaudledning med 70 procent.
