Jordbrug til salg
Nye muligheder for køb og salg af jord og landbrug

 
 
 
Frem til 2010 var der markante begrænsninger på, hvem som havde lov at købe et landbrug, gartneri eller andet jordbrug i Danmark. Blandt andet var det et krav, at landbruget var personligt ejet. Hvis jordbruget omfattede mere end 30 hektar var det samtidig et krav, at køberen havde "grønt bevis" d.v.s. en landbrugsbrugsuddannelse.

Med den nye landbrugslov fra marts 2010 er disse krav blevet ophævet. Et "Landbrug til salg" kan nu i princippet købes af alle, dog med visse begræsninger for selve driften.

Det er nu muligt, at drive et landbrug som et selskab, ligesom der heller ikke længere er krav om, at man skal bo på bedriften.

Den nye lov giver derfor gode muligheder for, at selskaber og fonde (både danske og udenlandske) kan købe danske jordbrug. Der er dog stadig visse krav til den person, som står for den daglige drift, hvilket - i hvert fald på større landbrug - ofte vil alligevel vil være hensigtsmæssigt.

Samtidig giver reglerne også mulighed for at overdrage et landbrug i mindre stykker til for en søn eller datter - eller for eksempel til en medarbejder. Ved lade landbruget overgå til selskabsform kan man løbende sælge aktier aktier i gården og på den måde over en årrække lade en anden overtage ejerskabet til bedriften.

Samtidig med de nye regler for køb og salg af landbrug, blev også en række andre krav ophævet. Det gælder især hidtidige krav til størrelsen af såvel besætningen som arealet af jordbruget.

Der er således nu ikke længere noget krav om, hvor mange dyreenheder, der må være på den enkelte gård. Der er således nu principiel mulighed for at etablere kvægejendomme med tusindvis af malkekøer, eller bygge svinebedrifter der - som i udlandet - kan producere for eksempel en million slagtesvin om året.

Ligeledes er det nu muligt at drive landbrug helt uden jord. Store svineproducenter vil således kunne etablere svinestalde tæt ved motorvejene - uden at have anden tilhørende jord end en parkeringsplads til medarbejderne. Det er også nu muligt at skille et landbrug op i to selskaber, så det ene selskab står for husdyrene, mens markerne overtages af et andet selskab.

Selv om det nu er muligt at drive jordløse husdyrbrug, er miljøkravene dog uændrede. Man skal stadig forsvarligt kunne skaffe sig af med gylle og anden gødning.

Tidligere var det også et krav om, at 25-30 procent af jorden skulle ejes indenfor selve bedriften. Også dette krav er nu ophævet, så man i princippet kan købe store arealer jord op i en helt anden del af landet.

Ligeledes er der heller ikke længere en grænse for, hvor mange hektar en landmand må eje. Dermed kan såvel etablerede landmænd som selskaber og fonde med stor kapital købe sig til stadigt stigende jordarealer.

Landbrugsloven åbner således nu store muligheder for kapitalstærke byboer, som ønsker at investere i landbrug eller købe et privat gods til egen fornøjelse. Da afkastet fra landbrug ofte er beskedent, vil mulighederne dog næppe blive brugt af investorer med store krav til hurtige afkast. Derimod giver de nye regler gode muligheder for for eksempel fonde, som ønsker at påvirke udviklingen i dansk landbrug. Eksempelvis er det en mulighed, at almennyttige fonde nu investerer i landbrug og som betingelse for et kapitalindskud kræver, at jorden drives økologisk.

Læs evt. Fødevareministeriets pressemeddelelse om den nye lov.


Kontakt vedr. denne side: tlf. (+45) 22 33 14 94