Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2-forurening. Lad os indføre et system med differentierede jordskatter, så de landbrug, der forurener vores fælles miljø og klima mest, også får lov til at betale, forslår biolog Søren Wium-Andersen.
Af Søren Wium-Andersen, biolog og kommentator
DEBAT – Skiftende politikere står fortsat i kø for at øge landbrugets støtteordninger, som anlæggelse af vådområder, der skal mindske landbrugets CO2 belastning.
Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2 forurening? Hvorfor indføres der ikke et system med differentierede jordskatter, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.
For landbrugsjorde udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller »lavbundsjord«. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar.
Drænet med tilskud
Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen.
Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen. Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjorderne indtil, de igen sættes under vand?
Let og elegant løsning
Det vil efter min opfattelse være en let og elegant løsning, der lader forureneren selv betale, indtil CO2 belastningen ophører, når arealerne igen bliver vandlidende.
Det vil samtidigt friholde landskabet for tusinder af hektar af statsfinansierede og forurenede vådområder.
De sparede skatteydermidler kan så anvendes til projekter, der kombinerer CO2-reduktion med højere biodiversitet, og hvor der er adgang for offentligheden til de støttede projektområder.
