Vi lader olieinteresser styre mere end klima og miljø

Anders Borgen er cand. agro. og økologisk planteforædler. Anders Borgen er med i vores grønne debatpanel her på Jordbrug.dk, hvor politikere og enkeltpersoner frem til folketingsvalget 5. juni debatterer klima, natur, miljø og grøn omstilling.

Vælgerne må indse, at vi ikke på samme tid kan redde verden med en fornuftig europæisk klima- og miljøpolitik, hvis vi samtidig lader USA styre vores udenrigspolitik.

Af Anders Borgen,
cand.agro., økologisk planteforædler

Om vedvarende energi i fremtiden kommer til at erstatte olie hurtigt eller langsomt afhænger ikke så meget af, om vi giver et større eller mindre tilskud til solceller på tagene af private parcelhuse. Det afgøres primært af prisen på olie på verdensmarkedet. Derfor er Danmarks udenrigspolitik lige så vigtig for klimaet, som vor navlepillende klimapolitik.

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor vi egentlig er i krig i Syrien og Iraq. Når jeg bliver nødt til at spørge mig selv om dette spørgsmål, så skyldes jo naturligvis, at der ikke er nogen andre, der kan svare på det. I hvert fald ikke dem, der støtter krigene, og dem, der er imod, har mange forskellige modsat rettede forklaringer på krigenes årsager.

Med en udenrigsminister, der slet ikke har nogen udenrigspolitik udover et ønske om at støtte USA i tykt og tyndt, og med en presse, som blot ureflekteret viderebringer telegrammer fra amerikanske nyhedsbureauer, så er meningsfulde forklaringer en sjældenhed i nyhedsbilledet.

Den simpleste forklaring er, at krigene er en hævn for de saudiarabiske terroristers angreb på World Trade Center og Pentagon. Det er naturligvis naivt at tro på, og hvis det var tilfældet, så er det i hvert fald de forkerte lande, det efterfølgende er gået ud over.

Follow the oil!
Hvis man er i tvivl i en sådan sag, så er det altid en god idé at sige som kriminalkommissærerne i diverse TV-serier: Follow the money! Når det gælder udenrigspolitik og især, når USA er indblandet, så betyder dette næsten det samme som: Follow the oil!

Angrebet på Afghanistan fulgte kort efter, at forhandlingerne brød sammen mellen Taleban og USA om etablering af en olierørledning fra Kasakhstan til det Indiske Ocean. Kasakhstan har meget store oliereserver, som kun kan komme ud på verdensmarkedet gennem enten Kina eller Rusland. USA havde derfor en stærk interesse i at skabe en alternativ rute, som nødvendigvis skal gå gennem Afghanistan.

Imidlertid var det et usikkert land at føre en rørledning i, og USA krævede derfor Osama Bin Laden udleveret inden de turde investere i rørledningen. Det nægtede Mullah Omar få måneder før 11/9, og det var derfor en oplagt idé at give Osama Bin Laden skylden for angrebet og at bruge det som anledning til at fjerne Taleban-styret i Afghanistan.

Om Osama Bin Laden overhovedet havde noget med angrebet at gøre, ved jeg ikke, og det er der nok heller ikke ret mange andre der ved. Der er ikke ret meget, der tyder på det ud over påstande fra CIA, som jo ikke ligefrem kan siges at være en objektiv kilde i denne sag. Lige så meget peger på Saudi-Arabien eller på fraktioner indenfor CIA selv, men det er jo sådan set også lige meget i den store sammenhæng.

Teleban tilbage til magten efter 20 år
At Taleban nu snart 20 år senere får lov at vende tilbage til magten i Afghanistan skyldes nok, at USA i mellemtiden er gået fra at være et olie-importerende land til at være et olie-eksporterende land efter massive investeringer i fracking af skiferolie. USA er derfor ikke længere interesseret i en lav verdensmarkedspris på olie, men har massive økonomiske problemer med at forrente deres investeringer med den nuværende lave oliepris. Olien fra Kasakhstan er derfor ikke længere interessant, eller måske endda ligefrem skadelig for USA’s interesser.

At fjerne Saddam Hussain fra magten i Iraq var ligeledes nødvendigt at hensyn til olieprisen. Iran har siden revolutionen i 1979 ført en fornuftig oliepolitik og er tilhænger af en høj oliepris, så Iran og USA har derfor siden været på kant med hinanden. Iran har bare ikke olie nok til, at det kan berettige en krig imod landet. Saddam Hussain blev dog sat på opgaven at være USA’s majonet i bekrigelsen af Iran.

I den forbindelse forsynede USA Hussain rigeligt med kemiske og biologiske våben til brug i krigene mod Iran. Da Hussain så senere skiftede politik og støttede Irans politik om en høj oliepris, så måtte han naturligvis fjernes fra magten. Det kan man jo ikke sige til pressen og FN, så argumentet for at fjerne ham blev, at han havde masseødelæggelsesvåben.

Det vidste USA jo bedre end nogen, at han havde, for det var dem, der havde givet forsynet ham med dem, og de havde nok ikke fantasi til at forestille sig, at han rent faktisk havde fulgt FNs krav om at destruere dem.

Hvad så med Syrien?
Hvad så med Syrien? De har jo ikke olie af betydning. Og dog. Verdens største gasreserver ligger i den persiske golf, og ejes primært af Qatar. Problemet med gas er, at det er så dyrt at transportere med skib, så det skal helst løbe i rør. For at føre et rør fra Qatar til Europa, så skal man gennem Syrien, men de er jo allierede med Rusland, så her er der det samme problem som med Kasakhstan.

Hele idéen med at føre Qatars gas til Europa er netop at svække Ruslands kontrol med Europas gasforsyning. Derfor var afsættelsen af Assad nødvendig. Samtidig står han i vejen for en olierørledning fra de store oliefelter i Kurdistan i det nordlige Iraq, som efter fjernelsen af Saddam Hussain er overtaget af amerikanske oliefirmaer. De kunne ganske vist løbe gennem Tyrkiet, men Tyrkiet er jo i konflikt med Kurderne og flirter også med Rusland, så igen er det Syrien, der er porten til verdensmarkedet.

At Assad nu alligevel får lov at blive siddende på magten i Syrien skyldes nok, at Rusland har vist vilje til at forsvare sine gas-interesser overfor Europa med militær magt, og at USA trods alt ikke har mod på at gå direkte i krig med Rusland bare på grund af en rørledning, og så igen det faktum, at de overraskende succesfulde amerikanske investeringer i fracking af skiferolie har mindsket USAs økonomiske interesser i en lav oliepris.

Vi skal se virkeligheden i øjnene
For at klimabevidste danskere kan få indflydelse på fremtiden, så kræver det, at vi ser virkeligheden i øjnene, og begynder at sige tingene, som de er, i stedet for at gentage mediernes fordummende simplificeringer. Iran betegnes i medierne som et diktatorisk præstestyre, mens virkeligheden er, at det sammenlignet med andre lande i regionen er mere frit og med næsten retsstatslignende tilstande.

Terrorbevægelsen IS blev skabt af USA og deres allierede i Saudi-Arabien for at destabilisere styret i Syrien og den nye Iran-venlige regering i Iraq. Taleban og Osama Bin Laden blev trænet og bevæbnet af USA for at bekæmpe Rusland, mens vore venner i Qatar og Saudi-Arabien demokratisk og kønspolitisk står for det modsatte af vore værdier.

Om vi går i krig imod det ene eller andet land eller terrorbevægelse har intet at gøre med værdier eller politisk overbevisning, men handler om olie- og våben-interesser. Hele USA’s økonomi er afhængig af at holde liv i krige rundt omkring i verden, da de lever af at sælge våben på begge sider af fronterne i væbnede og kolde konflikter, og at sikre rentabilitet i deres investeringer i den mest miljø-ødelæggende olie-teknologi, der nogensinde er opfundet.

Det er på tide, at europæiske og også danske vælgere indser, at vi ikke på samme tid kan redde verden med en fornuftig europæisk klima- og miljø-politik, hvis vi på samme tid lader vor udenrigspolitik styre fra Amerika, som har helt andre interesser, når det gælder om at skabe fred og bæredygtighed i verden.