Vi lever på overtræk og er tæt på et kollaps. I Europa har vi allerede i dag (10. maj) opbrugt vores årlige naturbudget, og resten af året lever vi på kredit, fordi vores økologiske fodaftryk er alt for stort.
Af Marianne Bigum,
miljøingeniør og folketingskandidat for SF
I går fejrede vi Europa-dagen. En mærkedag som skal fejre fred og sammenhold i Europa. I dag er det også en mærkedag, men en kedeligere en af slagsen, i dag er det nemlig Europas Overshoot day.
På denne dag er vi fælles om en kedeligere ting. I dag har vi nemlig i Europa opbrugt vores årlige naturbudget. Naturbudgettet er det, vi har til rådighed for, at vores træk på klodens ressourcer er i balance. Det beregnes ved at sammenligne en persons økologiske fodaftryk med de biologiske ressourcer som globalt er til rådighed.
Hvis verdens ressourceforbrug skulle være bæredygtigt ville det kræve 1,7 kloder, og levede hele verdenen som en gennemsnitlig Europæer ville det kræve 2,8 jordkloder. For os danskere er tallet 4,2 jordkloder, og vores egen danske Overshoot day faldt meget symbolsk sammen med Danmarks årlige affaldsindsamling allerede d. 29. marts.
Vi ødelægger mere end naturen kan genskabe
Når vores forbrug ikke er i balance, betyder det, at vi forurener mere end naturen kan nå at rense op for os, og at vi bruger mere end naturen kan nå at forny.
Det betyder større udledning af klimagasser end kloden naturligt kan opsuge, at vi fælder mere af vores skove end vi kan nå at genskabe, at vi fanger flere fisk end bestandene kan holde til, og at vi ødelægger mere af selve jordfundamentet, end naturen kan nå at genopbygge.
Og så er der også lige det med biodiversiteten og den globale udryddelse af arter, som er mindst ti til hundrede gange højere end den gennemsnitlige hastighed gennem de seneste 10 millioner år.
Eller sagt på en anden måde – vi lever på overtræk og er tæt på et kollaps.
Vores smukke klode
Netflix’ nye serie Our Earth er en øjenåbner. Den viser hvor ufattelig smuk vores klode er, og hvordan vi er i gang med at ødelægge den. Når man ser den, kan det hele godt virke fjernt. Mange sidder nok i sofaen og tænker, at det sker for langt væk til at kunne være noget man selv har ansvaret for.
Måske bliver man endog sur på dem, som bor tættest på. Over at de fælder dyrenes levesteder eller at de ikke stopper dem som gør. Og så føler man sig sikkert også hjælpeløs, og føler at ødelæggelserne sker for langt væk til, at man kan gøre noget. Men det passer ikke.
For selvom vi europæere kun udgør syv procent af verden befolkning, bruger vi hele 20 procent af klodens biokapacitet. Det betyder, at de ødelæggelser vi ser på tv, er ødelæggelser, der sker, fordi vi ikke endnu har lært mådeholdenhed og basal respekt for naturen og det den forsyner os med.
Det er uansvarligt. Særligt fordi vi jo faktisk har løsningerne. Årets tema for Europa-dagen var i øvrigt »Vælg din fremtid«. Aldrig har det været mere presserende, at vi gør netop dette.
