Kære landbrug: Vis os, at I mener den grønne omstilling

Theresa Scavenius er klimaforsker og folketingskandidat for Alternativet.

Landbruget opstiller fine klimamål, der ligger 30 år ude i fremtiden, uden nogen plan for, hvordan man når derhen. Hertil kommer, at både klimaministeren og landbrugsorganisationerne påstår, at de ikke ved, hvad der skal til for at komme i mål, skriver Theresa Scavenius, folketingskandidat for Alternativet.

Af Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker, folketingskandidat for Alternativet

Min kritik af landbrugsorganisationerne for at lave »postfaktuel klimapolitik« har mødt kritik fra Landbrug & Fødevarer og Liberal Alliance. LA kritiserer mig for ikke at erkende, at der findes grønne virksomheder. Det gør jeg absolut, men der er kun få inden for landbruget.

Politikernes opgave er at sætte rammer ud fra et samfundsøkonomisk hensyn: Vi ønsker ikke børneslaveri, derfor er det forbudt. Og vi ønsker ikke klimaforandringer, derfor burde vi have en klimapolitik, som sørger for at det ikke sker.

Når vi nu ved, at vi har teknologierne og pengene til at lave et forureningsfrit landbrug, så kan det undre, at vi ikke allerede har det. For faktum er, at landbruget står for 20-30 procent af hele Danmarks udledning af drivhusgasser. Derfor er det en stor omlægning, der er brug for. Omlægningen fra animalsk til vegetabilsk produktion vil gøre en stor forskel.

Det samme vil udfasning af fossile brændsler og overgangen til el og biogas, som kan bruges i maskiner og transport. Vi skal selvfølgelig rose alle skridt i den rigtige retning – men vi er også nødt til at kræve mere af landbruget, når det kommer til at tage ansvar for den grønne omstilling. At udskifte nogle LED- pærer ud i staldene rækker altså ikke særligt langt, og derfor er det heller ikke noget, der fortjener særlig ros eller stående ovationer.

Faktum er at landbruget er på støtten

Som landbrugsorganisation og politiker kan man vælge at tage skyklapper på og behandle branchen som det etårige barn, man ingen forventninger har til – og dermed fortsætte ud af et spor, som ikke er bæredygtigt på hverken økonomiske, miljømæssige eller klimamæssige betingelser. Eller man kan lave en nøgtern analyse og erkende, at der ikke længere er nogen business case under de nuværende betingelser. For faktum er også, at landbruget er på støtten. Det indtjener ikke noget overskud udover det, der gives i gennem landbrugsstøtten.

Fra et borgerperspektiv, et politisk perspektiv og et miljø- og klimaperspektiv er der derfor ikke længere nogen ræson i at blive ved med at betale landbruget for at forurene vores natur og klima og pine dyrene for at spise nogle flere klima-uvenlige bøffer.

Og ja, relativt set er dansk landbrug enormt effektivt og dermed pr. kilo relativt set klimaeffektivt. Men det er en Lomborgsk måde at regne på. Faktum er, at dansk landbrug hver eneste dag bidrager til klimaforandringer – kombineret med en ekstrem farlig cocktaileffekt, når vi indregner biodiversitetskrisen, som forskerne kalder en lige så stor udfordring for fremtidens biologiske liv på jorden.

Når vi har undermineret den biologiske kapacitet i jorden, luften og naturen, skal der ikke mange udsving i temperatur eller vandmængde til, før økosystemet bryder sammen. Det betyder, at vi ikke har et modstandsdygtigt landbrug, som kan klare de temperaturstigninger og andre forandringer, som kommer til at ske i den nære fremtid.

Derfor er det direkte uansvarligt af landbrugsorganisationerne og politikere at stille sig op i et heppekor over landbrugets såkaldte klimaudspil. Og det er noget vrøvl, når Christina Egelund (LA) siger, at »virksomhederne sætter barren højt, uden at vi politisk behøver tvinge dem med rigide krav, der svækker konkurrenceevnen.«

Fine mål 30 år ude i fremtiden

De store klimaforurenende mastodonter anvender samme strategi som regeringen: Man udmelder nogle forkromede målsætninger, der ligger 30 år ude i fremtiden, uden nogen plan for hvordan man når derhen. Dertil kommer, at både klimaministeren og landbrugsorganisationerne påstår, at de ikke ved, hvad der skal til for at komme i mål.

Det er IKKE at sætte barren højt. Det er at lyve. Og det er dét, jeg kalder »postfaktuel klimapolitik«.

Man siger, at man erkender klimaforandringerne, men man lader som om, at diskussionen er så ny, at vi ikke aner, hvad vi skal gøre ved problemet.

Men det gør vi rent faktisk. Alternativet har en række gode forslag til, hvordan vi kan samarbejde om at omstille landbruget. Vi ønsker blandt andet at omlægge landbrugsstøtten, så den kun belønner en bæredygtig produktion. Vi foreslår at udstede statsgaranterede lån til førstegangskøbere af økologiske landbrug. Lånene skal oprettes med en indbygget grænse for, hvor stor en procentdel af ejendommens værdi, der må belånes.

Et andet af Alternativets forslag er at oprette en statslig jordopkøbsfond, som skal opkøbe forgældede landbrug, udlægge jorden til økologi og udbyde den til økologiske landbrug. Fonden skal også arbejde med omfordeling af jord, så intensiv produktion flyttes ud af miljøfølsomme arealer til fordel for produktion tilpasset naturens vilkår.

Dét er grøn omstilling. Og faktuel klimapolitik. Så hvis landbruget mener det seriøst med den grønne omstilling, er der masser, vi kan samarbejde om.