Danske kommuner melder sig ind i klimakampen

Flertallet af danske kommuner er klimakommuner, men ikke København.

71 ud af Danmarks 98 kommuner er klimakommuner og har sagt ja til hvert år at skære to procent af CO2-udledningen i fem år. Men København er ikke med på listen.

Fra Frederikshavn til Middelfart og Vordingborg bliver der hvert år skåret ned på CO2-udledningen fra alt fra rådhuse til plejehjem og skoler.

71 ud af 98 kommuner har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunen som virksomhed skal reducere CO2-udledningen med mindst to procent hvert år i fem år. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

»Kommunerne både kan og vil reducere udledningen af CO2. Nu mangler vi bare, at de sidste 27 kommuner melder sig ind i klimakampen og forpligter sig. Mens de nordjyske kommuner stort set alle sammen har meldt sig på banen, så er der flere af kommunerne i Sydjylland og på Fyn, som vi mangler. Det gælder fx Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Nyborg og Kerteminde«, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Heller ikke København er på listen over landets klimakommuner.

»København har en ambition om at være CO2-neutral i 2025, og kommunen har helt sikkert allerede mange gode initiativer i gang. Netop derfor bør de også melde sig under fanerne som klimakommune og være et forbillede for andre«, siger Camilla Damsø Pedersen.

Både Aarhus, Odense og Aalborg er med på listen over danske klimakommuner.

Ejer 74 procent af alle offentlige bygninger
Kommunerne må selv bestemme, hvordan de vil reducere udledningen af CO2. Ofte vil det være en kombination af at spare på energien og omstille energiforsyningen til mere vedvarende energi. Da kommunerne ejer 74 procent af alle offentlige bygninger, er der masser at gå i gang med, mener Dansk Byggeri.

»Størstedelen af bygningerne har et relativt højt energiforbrug, fordi de er bygget før 1980, hvor der endnu ikke var egentlige krav til energiforbruget i bygninger. Så el– og varmemåleren løber helt sikkert stærkt i mange kommunale bygninger«, siger Camilla Damsø Pedersen.

Mens staten gennem EU er forpligtet til at spare på energien, så er der ingen krav til, at kommunerne skal spare på energien.

»Rigtig mange kommuner viser interesse for at gøre noget for klimaet. Alligevel vil det være en god ide, at der fra statens side sættes bindende mål for, hvor meget kommunerne skal spare på energien. Det vil for alvor få kommunerne til ikke kun at fokusere på grøn energi, men også på energibesparelser i bygningerne. Samtidig får vi måske de sidste kommuner til også at melde sig ind i klimakampen« , siger Dansk Energis energipolitiske chef.