Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.
SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.
Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte som altså lovligt kan anvendes i dag siver ned i det danske grundvand.
Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azol-midler.
Azolmidler er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Stofferne udvaskes også via dræn til vandløb, hvor de kan have skadelige effekter for naturen og dyrelivet.
Tidligere har forsøg fra SDU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kræver i dag, at ministeren tager affære og forbyder azolmidler, der ellers bruges flittigt i Danmark:
»Der er tale om et giftstof, som bliver fundet i store mængder i det danske grundvand, og som samtidig er mistænkt for at være hormonforstyrende for mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og derfor mener vi, at ministeren bør indføre et straksforbud imod de her azolmidler«, siger Maria Reumert Gjerding.
Ophobes i rodzonen
GEUS overvåger på en række
test-marker nedsivningen af pesticider til grundvandet. Ifølge den nye
rapport fra testmarkerne er der fundet 1,2,4 triazol i 372 ud af 715
grundvandsprøver. Det svarer til 52 procent af prøverne. I 72 af
prøverne var grænseværdien overskredet, hvilket svarer til 10 procent.
Den foreløbige VAP rapport viser, at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, fra svampegifte udvaskes gennem lang tid, også når sprøjtegiftene ikke har været udbragt flere år. Det betyder, at svampegiften bindes og ophobes i rodzonen i stigende omfang for hver sprøjtning. Ophobning af svampegiftene, azoler, i rodzonen medfører, at der vil udvaskes stadig større koncentrationer for hver gang der sprøjtes gift.
»Den her nye rapport er en advarselslampe, som hverken ministeren eller Folketinget bør sidde overhørig. Derfor bør vi anvende forsigtighedsprincippet og forbyde azolmidler, for alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand«, siger Maria Reumert Gjerding.
Kommer efter massiv kritik
Den nye rapport kommer
kort efter, at Rigsrevisionen har rettet en skarp kritik af
Miljøministeriets godkendelsespraksis for pesticider.
»Miljøstyrelsen bør tage advarslen om disse svampegifte alvorligt, og hurtigst muligt gennemføre et forbud. Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør derfor nu veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget«, siger Maria Reumert Gjerding.
Så sent som i oktober slog Statens Seruminstitut fast, at der er store problemer med behandling af kritiske svampeinfektioner hos patienter, fordi svampene udvikler resistens over for azol-midler, da stofferne bruges massivt i landbruget.
Samtidig stiger salget af de populære svampemidler. Ifølge de nyste tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, som er fra 2017, så er salget af tebuconalzol næsten fordoblet fra omkring 45 tons i 2015 til 81 tons i 2017.