Genetisk manipulation forhindrer hangrise i at blive kønsmodne

mere end hver tredje landmand fik en sanktion, og at der var en stigning i de mest alvorlige overtrædelser, da Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrol i svinestaldene i 2018. Foto: Colourbox

Forskere har udviklet en metode, der gør det unødvendigt at kastrere hangrise – et smertefuldt indgreb, der skal forhindre, at svinekødet kommer til at lugte fælt af gammel orne.

LANDBRUG – To virksomheder har nu udviklet en metode, der gør det unødvendigt at kastrere hangrise og dermed udgå det smertefulde indgreb, det er for de små grise at få skåret testiklerne af, en rutinemæssig praksis, som indtil for nylig blev udført uden at bedøve grisene.

Ved at fjerne det gen i grisen, der er ansvarlig for at frigive de nødvendige hormoner, så hangrisen bliver seksuel moden, forbliver grisen nemlig i et såkaldt prepubertært stadie, og det gør det unødvendigt at foretage indgrebet, skriver LandbrugsAvisen.

Hvis hangrisene ikke kastreres, er der stor risiko for at svinekødet vil lugte fælt af orne (voksen, kønsmoden hangris), når forbrugerne åbner pakken og steger kødet hjemme i køkkenet.

Systematisk dyremishandling og mangel på empati
Forskerne har i årevis derfor forsøgt at finde alternative løsninger til den hårdhændede praksis, som giver støj på linjen og gør det vanskeligt at skabe et idyllisk billede af svineindustrien, der i forvejen kæmper med et tvivlsomt omdømme i en stor del af befolkningen.

»De er så syge i hovedet i den industri«, lød det fx fra kvinden, der gjorde mig opmærksom på artiklen og spurgte, om det ikke var noget, jeg skulle skrive om.

»En dag findes den syge industri ikke mere. Indtil da vil jeg befinde mig oppe i det røde felt over den systematiske dyremishandling og mangel på empati for andre levende væsener«, lod hun mig forstå.

Ifølge LandbrugsAvisen fik to virksomheder, amerikanske Recombineetics/Acceligen og hollandske Hendrix Genetics, i 2017 tildelt et stipendiat for at udvikle en metode til at gøre kirurgisk kastration af hangrise overflødig.

De første grise er nu født. Herefter vil man undersøge om de genmanipulerede grise kan opdrættes uden, at det koster ekstra i fodereffektivitet og kødprocent, så de kan konkurrere økonomisk med konventionelle grise.

»Vi er meget spændte, efter at første kuld af de kastrations-frie pattegrise er født. Det er et vigtigt skridt imod at gøre en ende på en af de største problemer, vi har inde for dyrevelfærd«, siger Luis Prieto Garcia, direktør for Hendrix Genetics, til netavisen Feedstuffs.