Kristian Lundgaard-Karlshøj tror på, at grøn bioraffinering vil bane vejen for en ny og bæredygtig udvikling i dansk landbrug. Han er med i GUDP-projektet TailorGrass, som nu etablerer et bioraffinaderi på hans ejendom Ausumgaard ved Struer.
GRØN OMSTILLING – »Hvis grøn bioraffinering kan blive kommercielt bæredygtigt, kan det blive vejen til en grøn revolution i dansk landbrug.«
Så stort tænker landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj om den udvikling, han selv er på vej til at tage det første skridt ind i som partner i projektet TailorGrass.
Projektet skal bygger et bioraffinaderi til græs på hans ejendom Ausumgaard ved Struer, og projektet har netop fået bevilget 14 mio. kr. fra den særlige pulje til fremme af grøn bioraffinering under GUDP, Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram.
Økologi, insekter og grøn energi
Kristian Lundgaard-Karlshøj ejer Ausumgaard ved Struer sammen med sin hustru Maria og sin mor Kirsten Lundgaard-Karlshøj. Sammen har trekløveret i de senere år taget en lang række initiativer, der gør produktionen på den gamle slægtsgård mere miljø- og klimavenlig.
Gårdens 700 hektar er omlagt til økologisk drift, velfærdsgrise, vindenergi, eget biogasanlæg og insektproduktion i samarbejde med Teknologisk Institut og Innovationsfonden. Nu går de videre med grøn bioraffinering.
Demonstrationsanlæg skal inspirere
Det nye anlæg på Ausumgaard skal udvinde grønt protein til svinefoder af græs, som kan erstatte mere miljøbelastende, importeret soja. Det bliver et demonstrationsanlæg, der skal inspirere andre landmænd til at gå samme vej, og det passer perfekt til Kristian Lundgaard-Karlshøj visioner:
»Jeg kunne godt tænke mig, at vi i dansk landbrug kom foran på den grønne dagsorden i stedet for hele tiden at være i defensiven. Vi har brug for løsninger, der kan gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt, og som samtidig er rentable for landmændene. Sådan en løsning er grøn bioraffinering, tror jeg«, siger den vestjyske landmand.
Han ser græs som nøglen til den grønne fremtid, for græs er meget bedre for miljø og klima end de kornmarker, som i øjeblikket dækker ca. 80 pct. af det danske landbrugsareal. Ausumgaard har allerede 200 ha med kløvergræs, og det areal vokser til ca. 300 hektar med det nye raffineringsanlæg.
LÆS OGSÅ:
Økologisk gods etablere Danmarks første gårdanlæg til grøn bioraffinering
Græs er godt for miljø og klima
»Vi har brug for kløvergræsset i den økologisk omdrift. Kløvergræs binder kvælstof fra luften og er alle tiders forfrugt for andre afgrøder«, forklarer Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Da ejendommen ikke har køer, bliver græsset i øjeblikket brugt i energiproduktionen i gårdens biogasanlæg, men fremover skal der udvindes proteiner til foder fra græsset, før restproduktet ryger i biogasanlægget. Men det er bare én af mange årsager til, at Kristian Lundgaard-Karlshøj glæder sig til at få mere græs.
»Det er et åbenlyst plus, at græs er klimavenligt, fordi det binder mere kulstofbinding i jorden end for eksempel korn«, påpeger han.
»Men græsmarker er også et godt redskab til klimatilpasning. De fungere nærmest som en svamp, fordi de kan optage rigtig meget vand ved kraftige regnskyl, og de er også mere modstandsdygtige over for tørke. Begge dele får vi hårdt brug for i fremtiden.«
»Endelig er der en lidt undervurderet fordel ved græs, nemlig at vi får en meget større biodiversitet af både planter og dyr både ovenpå og nede i jorden, når vi har meget græs«, mener Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Græs kan gavne omdømmet
Kristian Lundgaard-Karlshøj drømmer om, at græs kommer til at dække 20-25 pct. af landbrugsarealet i Danmark. Det vil ikke alene gavne miljø og klima, men også landbrugets omdømme, mener han.
»Hvis landmænd kan få økonomi i at producere græs til bioraffinering, og hvis anlæggene kan blive kommercielt bæredygtig, så giver det her en mulighed for at få en helt ny driftsgren i landbruget. Den kan levere nogle af de løsninger, som bliver efterspurgt i dag.«
»Det vil bidrage markant til en hel stribe af de miljødagsordner, landbruget er i dialog med det omgivende samfund om og give os en chance for at være mere proaktive. Jeg er overbevist om, at vi på den måde kan bidrage positivt til at løse udfordringerne, i stedet for hele tiden at være i opposition.«
Partnerskab bag TailorGrass
Partnerne bag TailorGrass er foruden Ausumgaard det rådgivende ingeniørfirma R&D Engineering, som står for det tekniske udviklingsarbejde og projektledelsen, og foderstoffirmaet Vestjyllands Andel, som skal forarbejde græsproteinet til et håndterbart foderprodukt til svin og markedsføre det. Desuden bidrager SEGES (Landbrug & Fødevarer) med faglig rådgivning.
Projektet danner også et konsortium, som skal udbrede ideen og etablere en række andre, skræddersyede anlæg til produktions af græsprotein i takt med at erfaringerne fra Ausumgaard gør det muligt. Projektpartnerne regner med, det bliver til mindst fem anlæg inden for de kommende fem år.
FAKTA: Græs gør landbruget grønnere
- Større kulstofbinding i jorden end på kornmarker
- Større fleksibilitet i forhold til tørke og kraftige regnskyl – græsmarken fungerer som svamp
- Mindre pesticidforbrug på konventionelle bedrifter, fordi græs sjældent sprøjtes
- Mindre gødningstilførsel, da kløvergræs er selvforsynende med N
- Bedre økonomi i økologisk planteavl, fordi kløvergræs, der er nødvendig for kvælstofforsyningen, bliver en rentabel afgrøde
- Bedre udnyttelse af græs, som dyrkes til energiformål i biogasanlæg
- Større biodiversitet, fordi græsmarker er levesteder for flere dyre- og plantearter en f.eks. kornmarker
Kilde: Artiklen bygger på oplysninger og pressemeddelelse fra GUDP, Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram.
