Ros fra både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer til den kommende finanslov, som afsætter to milliarder til udtagning af de klimabelastende lavbundsjorde.
LANDBRUG – Regeringen er sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet blevet enige om en ny finanslov, som afsætter to milliarder til udtagning af landbrugsjord. Desuden er der afsat 80 millioner over de næste fire år til mere urørt skov.
En grøn fremtidsfond er blevet etablere med 25 mia. kroner til investeringer i den grønne omstilling. Klimarådet er blevet styrket, og der er afsat 100 millioner til en klima- og skovfond ligesom den planlagte afgiftstigning på elbilerne er annulleret.
Tilbage i februar kom Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer med et stort fælles udspil, som netop havde udtagning af landbrugsjord gennem multifunktionel jordfordeling som omdrejningspunkt. Det forslag blev forleden støttet af klimarådet.
Og her har regeringen og støttepartierne valgt at afsætte 200 millioner om året de næste 10 år til en grøn fond med dette fokus. Det er Danmarks Naturfredningsforening godt tilfreds med.
Naturen mangler plads
»Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen. Det forslag har jo nydt meget bred politisk opbakning, så jeg er rigtig glad for, at vi nu kommer i gang«, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
»200 millioner om året er en god start – men hvis potentialet ved jordudtagning skal forløses, kræver det en større volume«, siger hun.
Maria Gjerding siger, hun glæder sig over, at regeringen og støttepartierne også ser udtagning af landbrugsjord som et vigtigt virkemiddel til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan.
LÆS OGSÅ: Ros til regeringens første grønne finanslov
Landbrug & Fødevarer positiv
Også Landbrug & Fødevarer er moderat positiv over for den kommende finanslov. Først og fremmest fordi, der er afsat penge til udtagning af lavbundsjorde.
»Det er godt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere midler til jordudtagning, og det vil jeg gerne kvittere for. I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner. Den grønne omstilling er en samfundsopgave, og selvom det her ikke bringer os i mål, så er det et rigtig godt første skridt«, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
Der er sat 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan der tages cirka 1500 hektar lavbundsjord om året, skønner han.
Store forventninger
»Det nye flertal sidder på et historisk grønt mandat. Derfor er de grønne forventninger naturligvis ekstra store. Jeg synes, at de er kommet rigtig godt fra start med en af de grønneste finanslove nogensinde. Men hvis naturens krise og klimaudfordringen skal løses, kræver det langt mere, og jeg har meget store forhåbninger til det kommende år, hvor der både skal forhandles en klimahandlingsplan og en redningsplan for naturen«, siger Maria Reumert Gjerding.
