Tang i foderet skal få køer til at prutte og bøvse mindre

Drøvtyggende køer bøvser 5-700 liter metan op i døgnet. Men sukkertang, indeholder bioaktive stoffer, som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes

Tang i foderet kan være med til at begrænse køernes udledning af drivhusgasser. Forskningsprojektet Climate Feed skal med støtte fra Innovationsfonden udvikle nyt fodertilskud.

LANDBRUG – Landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser udgør mindst 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af denne klimabelastende udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser ikke mindre end 5-700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang fra havet, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver.

Mange miljøfordele ved tang
»Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan«, forklarer Anne-Belinda Bjerre, der er projektleder og faglig leder ved Teknologisk Institut.

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet.

»Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem«, siger Anne-Belinda Bjerre.

Der er flere lovende tangarter i danske farvande
Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Bl.a. store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af bl.a. Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og SEGES dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Økologisk mejeri først på markedet
Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG og dermed af danske landmænd, har fabrikker i 15 europæiske lande, og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer.

Det lille økologiske mejeri Naturmælk vil være først på markedet med økologisk mælk i Danmark produceret med tang-tilsætning i foder. Men man forventer også, at landmænd, der leverer til andre mejerier, hurtigt vil anvende tangproduktet som fodertilsætning. Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne ca. 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og dermed gøre, at mælken kan produceres mere klimavenligt.