Giften imidacloprid er forbudt i EU, men den danske regering har dispenseret fra forbuddet. Fra 2016 til 2017 steg salget med over 85 procent, viser nye tal.
NATUR – Nye tal fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen viser, at salget af bidræbergiften imidacloprid stiger igen, efter at salget har været på vej ned siden 2013.
Fra 2016 til 2017 er salget af nervegiften steget fra 2248 kilo aktivstof til 4171 kilo. Eller hvad der svarer til en stigning på 85 procent. Og stigningen bekymrer præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
»Vi ved, at flere internationale studier har vist, at de her gifte har en meget skadelig virkning på bier og andre insekter. Der er reelt tale om en type af nervegift, der påvirker deres reproduktion og evne til at orientere sig og til at finde føde«, forklarer hun.
»Og så ved vi desværre meget lidt om, hvordan det påvirker vores vandløb, men stoffet er meget giftigt overfor vandlevende smådyr. Så det er rigtig dårlige nyheder, at salget stiger igen«, tilføjer DN’s frontfigur.
Eva Kjer og Esben Lunde
Selvom giftstoffet imidacloprid er forbudt i EU, så har regeringen givet dispensation til landbruget i Danmark, så man stadig kan anvende stoffet til bejsning af frø til sukkerroer. Det skete under Løkke-regeringens to første miljø- og fødevareministre Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen.
De danske bier er truede, og mange arter er i tilbagegang eller uddøde. For eksempel er 9 ud af 29 danske arter af humlebier med på den såkaldte rødliste over arter, der er truet med udryddelse. 3 arter er allerede uddøde.
Tilbagegangen for bierne skyldes i høj grad brug af insektgifte i landbruget, mener Danmarks Naturfredningsforening. Og det er især de såkaldte neonicotinoider – også kaldet bidræber gifte – der skader biernes orienteringsevne og evne til reproduktion, som der er fokus på.
Danmark kæmpede imod forbud
Salget af bidræber-giften imidacloprid er også steget fra 2015, hvor salget var 1.891 kg. Stoffet er lavet til at tage livet af skadedyr, men det har altså effekt på mange andre insekter og smådyr også.
Derfor indførte EU allerede tilbage i 2013 et forbud mod visse typer bidræbergifte – herunder imidacloprid – og i 2018 gennemførte man endnu en stramning, så det nu er helt forbudt på friland. Blandt andet fordi giftene nedbrydes langsomt og ender i ukrudt langs markerne. Kun få lande i EU kæmpede imod en stramning af EU-forbuddet: Heriblandt Danmark, Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.
Men trods den danske regeringens kamp for bidræbergiftene, så blev EU-forbuddet altså en realitet. I stedet valgte miljøminister Jakob Ellemann-Jensen så at give danske landmænd dispensation fra EU-forbuddet.
»Ministeriet har turneret med tal om, at et forbud ville koste landbruget 70 millioner kroner i tabt omsætning, og miljøministeren har så valgt at give dispensation fra gift-forbuddet i EU. Men disse tal forholder sig slet ikke til, hvad prisen er for naturen. Hvad er prisen for en uddød bi-art eller for et vandløb uden insekter? Det er simpelthen fuldstændig uacceptabelt, at man stadig kan købe og bruge det her stof i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.
