Andelstanken skal støves af og vise en ny vej for landbruget. Jorden skal ikke som i dag være koncentreret på få hænder. En statslig jordbrugsfond skal kunne opkøbe jord og gøre det lettere for unge landmænd at komme i gang.
Af Andreas Steenberg, medlem af Folketinget for Radikale Venstre
og Mille Renee Larsen, medlem af Radikale Venstre
DEBAT – Danske landmænd har historisk været bærende i dansk økonomi med deres produktion af kvalitetsfødevarer til danskerne og til eksport. I dag er landbruget udfordret af gæld, manglende indtjening, tabte arbejdspladser, og den stigende jordkoncentration besværliggør, at unge landmænd kan overtage bedrifterne.
Der skal skubbes nyt liv i et erhverv, der historisk har en stolt andel i både Danmarks økonomi og selvforståelse med tanken, der grundlagde Danmark som et stolt landbrugsland – nemlig andelstanken – der skal støves af og vise en ny vej for landbruget i dag.
Oprettelse af en statslig jordbrugsfond
Jordkoncentrationen besværliggør i dag vejen ind i landbruget for næste generation af landmænd, da de ikke kan stille med den egenkapital, det kræver at komme i gang.
Siden landbrugsloven blev liberaliseret i 2014 er der åbnet op for, at udenlandske investorer kan opkøbe landbrug i Danmark. Vi finder det problematisk, hvis udenlandske kapitalfonde eller andre opkøber jord med henblik på jordspekulation, og det bekymrer os, hvorvidt forvaltningen af jorden derfor kommer lokalsamfundene og det danske samfund til gavn.
Radikale ønsker ikke en udvikling, hvor danske landmænd mister dispositionsfriheden over jorden, og bliver traktorførere for udenlandske kapitalfonde. Hvis næste generation af landmænd skal i gang i erhvervet, er vi nødt til at udstykke de store jordkoncentrationer i mindre jordbrug.
Ligeledes er grundlaget for at udvikle et mere miljø- og klimavenligt landbrug at sikre, at næste generation af landmænd får bedre vilkår for at starte op i erhvervet baseret på en mere rationel finansiering, så de ikke skal starte ud med en voldsom gældsættelse. Det vil gøre produktionen mindre følsom overfor renteudsving, og give bedre muligheder for at internalisere miljø- og klimahensyn i driften.
Radikale foreslår derfor oprettelse af en statslig jordbrugsfond, der skal opkøbe landbrugsjord. Jordbrugsfonden skal derefter udstykke den erhvervede jord i mindre lodder, hvilket vil give næste generation af landmænd mulighed for at starte op enten som forpagtere eller ejere af et mindre landbrugsareal.
Vi vil ligeledes støtte op om lokale, regionale og nationale jordbrugsfonde, og vi foreslår derfor at give et ekstraordinært skattefradrag på pensionsindbetalinger, i så fald pensionskasserne investerer dem i aktier i jordbrugsfonde.
Kooperativ lovgivning
I dag skal alle virksomheder anvende den almindelige selskabslovgivning, men med indførelse af en kooperativ lovgivning vil oprettelsen af andels- og anpartsvirksomheder understøttes.
En kooperativ lovgivning skal gøde jorden for flere driftsfælleskaber og kooperative organiseringer blandt næste generation af landmænd således, at egenkapitalen den enkelte landmand skal stille med kan reduceres.
I Danmark har vi en lang tradition for kooperativ virksomhedsorganisering der går helt tilbage til det første fællesejede forsikringsselskab ’Kjøbenhavns Brandforsikring’ (i dag Tryg Forsikring), der blev oprettet i 1728 og til oprettelsen af indkøbsforeninger med ’Thisteds Kjøbstads Arbeiderforening’ som den første levedygtige i 1866, der indkøbte billige livsfornødenheder og videresolgte dem direkte til foreningens medlemmer.
Indkøbsforeningerne blev sidenhen forenet under Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB), og er i dag blevet til Coop, der har knap 1,7 millioner medlemmer. Kooperativ virksomhedsorganisering blev også svaret på krisen i landbruget i 1880’erne, da de europæiske markeder mættedes af billigt korn og kornpriserne raslede ned. Danske landmænd organiserede sig og oprettede andelsmejerier og -slagterier samt egne andelsindkøbsforeninger og andelseksportforeninger.
Til trods for dansk historie for andelsorganisering er Danmark i dag bagud sammenlignet med andre europæiske lande, når det gælder udviklingen af nye kooperative virksomheder. Dette skyldes bl.a., at der er meget få skræddersyede services for kooperativer i det danske erhvervsfremmesystem, en manglende prioritering af kooperative start-ups, manglende skattefordele for danske kooperativer og ikke mindst manglende dansk kooperativ lovgivning.
Kooperativ organisering indgår ikke i det offentliges erhvervsindsats og lovgivningsarbejde, som det gør i andre europæiske lande såsom Sverige, England, Frankrig, Italien og Spanien.
Men de kooperative virksomheder har vist sig rentable og bæredygtige på lang sigt, da de ikke har kortsigtede perspektiver og krav om at levere afkast til aktionærer, men derimod at skabe mest muligt gavn for egne medlemmer og samfundet. De er på flere parametre gennemsnitligt mere effektive end andre virksomheder, viser en ny analyse fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Danskerne har igennem de seneste år vist stor interesse for at investere i landbrugs- og fødevareproduktionen – både i jordbrugsfonde og gennem COOP Crowdfunding, som giver COOPs medlemmer mulighed for at investere i en række fødevarevirksomheder og -projekter.
For at støtte denne udvikling politisk skal det gøres nemt og fordelagtigt for almindelige danskere at investere en lille del af opsparingen i landbrugs- og fødevareproduktionen gennem forskellige former for crowdfunding og gennem et reelt ejerskab i en andelsorganisering. Vi forslår derfor at give et ekstraordinært skattefradrag på investeringer i landbrugs- og fødevareproduktionen.
Lokale fødevarestrategier i kommunerne
For at fremme udviklingen af flere mindre lokalproducenter og forarbejdningsproduktioner og dermed sætte gang i generationsskiftet og skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne foreslår vi, at fødevarepolitikken forankres lokalt i alle landets kommuner gennem lokale fødevarestrategier.
I Radikale vil vi støtte en udvikling der decentraliserer fødevarepolitikken, og en fødevarestrategi skal indgå som en naturlig del af kommunernes øvrige politik, da den har betydning for blandt andre beskæftigelses-, erhvervs-, turisme-, og sundhedspolitikken. Den skal bidrage til at gøde jorden for fødevareiværksætteri og flere forarbejdningsvirksomheder som slagterier, mejerier og mosterier.
Derfor vil vi nedsætte en pulje, som alle landets kommuner kan ansøge om midler til udarbejdelse af egen kommunal fødevarestrategi, som en række kommuner allerede har gjort deriblandt Sønderborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Bornholms Regionskommune.
Med en udvikling af flere mindre lokalproducenter og forarbejdningsproduktioner skal en udvikling af lokal afsætning også støttes. På den måde styrkes lokaløkonomien omkring landbrugs- og fødevareproduktionen, og det giver også god mening at fødevarerne afsættes, hvor de produceres, så transporten og dermed klimabelastningen kan mindskes mest muligt.
For at kommunerne og offentlige indkøbere kan aftage lokalproduktionen skal udbudspolitikken understøtte det. Det kan ske ved, at kommunerne udbyder selve servicen at skabe forbindelse mellem producent og forbruger, som det ses i Ystad Kommune og andre svenske kommuner eller gennem et sortimentsudbud. Derfor vil vi understøtte, at udbudspolitikken bliver et service- og sortimentsudbud.
Dansk landbrug skal have gang i generationsskiftet, producere lokale kvalitetsfødevarer og skabe arbejdspladser i landdistrikterne på rationelle finansieringsvilkår baseret på gensidigt samvirke, fælles ejerskab og ansvar for det omkringliggende samfund. Derfor har vi i Radikale Venstre formuleret en politik for en ny andelsbevægelse.
