Den danske Folkekirke er Danmarks tredje største jordbesidder og bør omlægge al jord til økologisk drift. Kirken bør gå forrest i kampen for Guds skaberværk og må gerne blive meget mere klimatosset, mener Jan Morell.
K R O N I K
Af Jan Morell, forfatter, maler og medlem af menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke i Aarhus.
ØKOLOGI – Den danske Folkekirke er Danmarks tredje største jordbesidder. Folkekirken bortforpagter jorden og tjener mellem 35 og 70 millioner om året. Den samlede værdi af jorden beløber sig til en milliard.
Det er kun en forsvindende lille del af befolkningen der kender omfanget af kirkens besiddelser. Jeg har i al beskedenhed lavet min egen lille voxpop.
De kirkelige jordbesiddelser er på 11.000 hektar. Cirka 8.322 ha er landbrugsjord og kun 953 (11 %) ha drives økologisk.
De resterende 3.322 hektar er for størstedelens vedkommende skov. Her ligger også et stort potentiale. Hvis al jorden var økologisk drevet, ville det være et stort skridt i retning af en betragtelig klimaforbedring. Skovene ville binde CO2 og omdanne den til kulstof. Det, der bliver tilbage, er ilt, der som bekendt ikke er skadelig for noget som helst og er godt for miljøet.
Provst Lars Munch i Lejre Provsti oplyser, at provstiet har besluttet sig for, at mere end halvdelen af provstiets 17 sognes jordbesiddelser nu kun må drives økologisk. Det betyder, at 50 hektar – svarende til en halv million kvadratmeter af provstiets jordbesiddelser, fremover skal drives økologisk.
Hvis Den Danske Folkekirkes samlede jordbesiddelser blev drevet økologisk, ville det sige, at de 8.322 hektar jord ville være uden giftige og kræftfremkaldende kemikalier, som har forurenet mange drikkevandsboringer.
Hvis man lod skovarealerne vokse vildt, kunne det være en gevinst for miljøet og dermed gavne de dyr og fugle, som har brug for leve- og gemmesteder. De ville ligeledes betyde et plus for både miljø og biodiversitet og skabe bedre levevilkår for både insekter, bier og sommerfugle, som er truede. Og sidst men ikke mindst vil indsatsen kunne skabe et bedre miljø for mennesket i al almindelighed.
Et areal på størrelse med Tåsinge
Hvis alle Folkekirkens sogne besluttede sig for, at den forpagtede jord skulle dyrkes økologisk, ville det svare til et areal på størrelse med Tåsinge.
Sognene i Lejre Provsti ejer som ovenfor nævnt 50 hektar jord. Ifølge provst Lars Munch indbringer forpagtningsafgiften mellem 5.000 og 10.000 kr. pr hektar.
Altså har halvdelen af de 17 sogne i provstiet indtægter, der angiveligt beløber sig til et sted mellem en kvart og en halv million kroner om året.
Der tages forbehold for tallene, da der ikke rigtig er nogen instanser, der kender de helt nøjagtige tal.
Syndsforladelse for rige herremænd og godsejere
Den historiske forklaring på kirkens store formue skal blandt andet søges i det forhold, at de rige herremænd og godsejerne ofte forærede deres gårde til folkekirken. Til gengæld kunne de få syndsforladelse.
I min optik burde kirken gå allerforrest i bestræbelserne på at lægge om fra konventionelt til økologisk jordbrug.
Heldigvis er der flere positive tendenser i den påtrængende sag. Der har vitterligt været tiltag i den rigtige retning. Således bliver omkring 11 procent af kirkens jordarealer allerede nu dyrket økologisk. For fem år siden var det blot 7 procent. Men det går stadig alt for langsomt, mener eksperter.
Nationalt Center for Forskning i Økologi har på bestilling af Landbrugsstyrelsen udfærdiget en opdateret rapport. Heri fremgår det, at Folkekirken ejer 8.322 ha, hvoraf stort set det hele er bortforpagtet til landmænd, der anvender kunstgødning og kemiske sprøjtegifte.
Både kommuner, regioner og statens dyrkede arealer er langt større end kirkens økologiske arealer.
Kirkens tilfældige prioritering
Niels Halberg, der er tidligere leder af Center for International Forskning for Fødevarer og Jordbrug, mener, at bidraget er alt for lille.
Han vurderer, at det er helt tilfældigt, når Folkekirken skal bestemme, hvilken form for landbrug, man ønsker. Kirken bør være langt mere bevidst om, hvor stor en betydning det ville have for en markant forbedring af klima og miljø, mener han.
En kollega sagde engang til mig, at man da ikke kunne forvente at kirken gik forrest, når det drejer sig om at forbedre klimaet. Der er da så mange andre, der forurener, mente han og refererede til de private landmænd, der anvender giftige pesticider.
Laveste fællesnævner determinerer tit og ofte alt for meget og fører til handlingslammelse. Argumentet er at »hvorfor skal vi gå forrest, når ingen andre gør«.
Om nogen i denne kontekst har et særligt ansvar, må det da være kirken, som burde beskytte Vor Herres skaberværk. »Du gav, o Herre, en lod af din jord….«. Det er salmedigteren, K.L. Aastrup der anvender denne smukke metafor.
Den nye regering har sat klimaet og miljøet meget højere op på den klimapolitiske dagsordenen end den forrige regering. Der bliver nu mere seriøst lyttet til aktivister, forskere, initiativer som Klimabevægelsen og andre udskældte klimatosser.
Vi skal glæde os over, at der vitterligt er positive tendenser, som vi kan lade os inspirere af.
Således er det ikke kun Lejre Provsti, at man har taget fat om problemet.
I Elsted Kirke, som ligger et stenkast fra Århus, har menighedsrådet for mere end 30 år (!) siden besluttet, at man udelukkende bortforpagter jorden til økologiske landmænd. Her kan man vist tale om et fremsyn, der er unikt!
Kompliceret sag at realisere visionerne
Men generelt er det desværre en kompliceret sag at realisere visionerne. Arbejdet vanskeliggøres blandt andet af, at det er de enkelte sogne med 2.169 menighedsråd, der som det er nu, ejer jorden og dermed bestemmer, hvordan den skal dyrkes. Med Folkekirkens til tider alt for tunge bureaukrati i denne forbindelse vil det uden tvivl tage årtier, hvis der skulle træffes 2.169 beslutninger på landsplan.
Man kunne forestille sig, at loven bliver ændret således, at de folkevalgte i skikkelse af folketinget, kirkeminister Joy Mogensen, klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin, undtagelsesvis træffer beslutningerne og ikke de enkelte menighedsråd.
Derfor ville det være ønskeligt om loven på højeste politiske niveau bliver ændret, så der bliver en mulighed for, at de store arealer indenfor en overskuelig årrække kan lægge om fra konventionelt til økologisk landbrug.
Sagen er for vigtig til, at den skal dø på grund af et uigennemsigtigt bureaukrati og den aktuelle lovgivning.
Mon ikke et flertal i det nye folketing vil stemme ja til en sådan lovændring? En plan B kunne være gulerod og ikke pisk forstået på den måde, at kirkeministeriet og regeringen kraftigt opfodrer menighedsrådene til at deltage i en fælles indsats.
Få år efter at landet fik den første miljøminister i 1971, kom Dronning Margrethe, der jo er Den Danske Folkekirkes overhoved, i sin nytårstale med denne visionære ørehænger: »Madpapir og æggeskaller/hører ikke til i skovens haller«.
Jo da. Dronningen er i sandhed et særdeles poetisk og humoristisk menneske. Man kan måske nok sige, at ambitionsniveauet i det lille digt i den aktuelle sammenhæng ikke er tilstrækkelig højt og befinder sig på mikroplanet i relation til seriøse klimaforbedringer.
På dette område som på så mange andre er det almindeligt at individualisere og udlicitere ansvaret på områder, hvor myndighederne har svært ved at komme med tiltag, der mere radikalt løser problemerne. Sagen er alt for kompliceret til at kunne løses ved små og nemme tiltag.
Grønkirke.dk har ydet en særdeles stort arbejde for at gøre kirkens drift mere bæredygtig. Plastikbægere er skiftet ud med papkrus, de konventionelle pærer er skiftet ud med LED-pærer, og sukkeret og fløde til kaffen er blevet økologisk.
Men det er nødvendigt at følge op med en mere overordnet indsats. Her har en samlet Folkekirke med kirkeministeren og miljøministeren i spidsen en unik chance og mulighed for at tage initiativer, der virkeligt vil skabe forandring.
Hele området omkring økologisk versus konventionelt jordbrug er omgærdet med myter og på stande. Således hævder nogle at økologiske afgrøder giver lavere udbytte og dermed medfører mindre mad og dermed sult og hungersnød i verden.
Men både FN og det internationalt anerkendte Center for forskning i økologisk jord og fødevaresystemer, ICROFS har dokumenteret at det er en myte. Økologiske fødevare og netop en del af løsningen netop der hvor, hvis man producerer mad til fattigste i hjemlandet.
Økologi er ikke skadelig for klimaet, skaber ikke sult i verden og fortrænger ikke naturen. For mig som ikke-fagmand er det en kompliceret affære at finde hoved og hale i hele spørgsmålet om klima og miljø, så jeg læner mig op ad de konklusioner, som klimaeksperter i 7.000 artikler har dokumenteret:
At økologi vitterligt er langt mere bæredygtig end konventionelt jordbrug, der anvender masser af kemikalier, fossile brændstoffer og kunstgødning for at øge produktionen.
Kirken må hellere end gerne blive mere klimatosset.
