Farmdroid er en ny markrobot, der i år for første gang afprøves på økologiske marker. Den kører på solceller og kan selv så og holde rent omkring roer og andre planter i rækkeafgrøder.
Den arbejder 15 timer i døgnet fra tidlig morgen til det bliver mørkt og henter selv energi fra solens stråler via monterede solceller. Den er selvkørende og fungerer ved hjælp af et GPS-system.
Den er yderst præcis og kan både så, analysere og holde rent omkring de enkelte planter i en rækkeafgrøde. Og så vejer den ikke ret meget. Dermed undgår man jordpakning og fremmer jordens mikroliv til gavn for planterne.
Farmdroid er en splinterny markrobot, som i år for første gang testes hos en halv snes landmænd i stort set alle dele af landet.
Kan så 0,2 hektar i timen
»Bip-bip, siger den, når den er ladet op, og så begynder den igen at køre ganske langsomt. Den sår roerne i snorlige rækker. På forhånd har man indkodet, hvor mange rækker, der skal så, og hvis det går godt, kan den så 0,2 hektar i timen«, fortæller Kirsten Rasmussen.
Sammen med sin mand, Hans Erik Rasmussen, har hun investeret et par hundrede tusinde kroner i den første version af robotten.
Hans Erik og Kirsten driver et stort økologisk landbrug med søer og slagtesvin mellem Fåborg og Assens på Fyn og dyrker i år 12 hektar med økologiske sukkerroer, som robotten skal passe.
Robotten er udviklet af brødrene Jens og Kristian Warming, som har arbejdet med den i flere år. De har fået 3,9 millioner kroner i udviklingsstøtte af GUDP – det grønne udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøstyrelsen.
»Robotten er stadig ikke færdigudviklet. Derfor er det vigtigt at få den til at arbejde i marken, og vi regner med at høste mange erfaringer, som kan hjælpe med at forbedre den«, fortæller Kristian Warming.
Robotten blev sat ud på de økologiske marker i april, og sammen med sin bror Jens og en medarbejder knoklede han i døgndrift for at yde support til de landmænd, hvor robotten afprøves i denne sæson.
Har drillet meget
At der har været problemer, er der ingen, der lægger skjul på.
»Den har virkelig drillet meget, og jeg har brugt meget tid på den«, fortæller Kirsten Rasmussen på Fyn.
»Da det blæste, kom der fx hele tiden støv på sensorerne, så måtte vi lige banke på den for at få den til at køre igen. Det kniber også med trækkraften, når den skal trække op af en skråning. Det har vi så forsøgt at løse ved at hænge vægte på den for at give den mere tyngde.«
»Et andet problem, der kan få store konsekvenser, er, at robotten skubber en lille smule tør jord ned i sårillen, lige før den placerer roefrøet. Hvis vi får 20 mm regn over to dage, så jorden bliver godt gennemblødt, skal det nok gå, men ellers vil det resultere i en uens og for dårlig fremspring«, siger hun.
7 med en pil opad
Alligevel er hun dybt fascineret af det tekniske vidunder.
»Det har virkelig udviklingspotentiale, og firmaet yder en fantastisk support«, erklærer Kirsten, som på en skala fra 0 til 10 er parat til at give Farmdroid et syvtal.
»Endda med en pil opad, hvis blot der efterfølgende kommer 20 mm regn«, siger hun med latter i stemmen.
Markrobotten er et fornemt eksempel på den slags teknologi, som i de kommende år kan være med til at gøre landbruget langt mere miljø- og klimavenligt.
Med Farmdroit vil landmanden kunne reducere forbruget af fossilt brændstof og kemiske sprøjtegifte til et minimum og samtidig undgå jordpakning som følge af store, tunge maskiner.
Når robotten er færdigudviklet forventes det, at den vil kunne passe 60 hektar og op til tre forskellige afgrøder lige fra såning til høst. Farmdroid afprøves i år i roer, raps og vårbyg.
FAKTA: Robot med GPS
- De første generationer af markrobotter var baseret på avancerede programmer med billedgenkendelse af kultur- og ukrudtsplanter.
- Farmdroid adskiller sig ved at bygge på et GPS-system, som gør den i stand til at navigere uden brug af kamera. Data lagres, så robotten ved, hvor den har placeret frøet og efterfølgende kan holde jorden omring den opvoksende plante fri for ukrudt.
- Robotten kører på solceller og bruger ikke diesel.
- Farmdroid er selvkørende og kræver ikke opsyn under arbejdet.
Kilde: Farmdroit, egne oplysninger, Miljøstyrelsen.
