Regeringen har fremsat en ny dyrevelfærdslov. Men Dyrenes Beskyttelse frygter, at den i sidste ende kan betyde yderligere forringelser af velfærden for millioner af dyr.
Regeringen er klar med en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte den mere end 100 år gamle dyreværnslov og en række særlove på dyrevelfærdsområdet. Den nye lov skal gøre reglerne mere enkle og gennemskuelige.
Men regeringens forslag går meget længere end blot at forenkle, lyder kritikken fra landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation.
Dyrenes Beskyttelse kritiserer blandt andet, at regeringen indfører en særstatus for landbrugets organisationer, som dermed vil få lovkrav på at blive inddraget i ministeriets arbejde, allerede inden idéer bliver til konkrete forslag.
»I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Økonomi vægtes tungere end hensynet til dyrene
Lovgivning på dyrevelfærdsområdet har vidtrækkende konsekvenser for de mere end 200 millioner grise, kvæg, fjerkræ og mink, som dansk landbrug hvert år producerer. Derfor vækker det skarp kritik fra Dyrenes Beskyttelse, at regeringen vil have skrevet økonomiske hensyn ind i lovteksten.
»Man har valgt at give hensyn til landmandens økonomi forrang i en lov, som er lavet for at beskytte dyrene. Det finder jeg forkasteligt«, erklærer Britta Riis.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør inddragelsen af landbrugets organisationer foregå på lige fod med andre interesseorganisationer, herunder dyrevelfærdsorganisationer.
Dyrenes Beskyttelsen anerkender, at der kan være behov for at inddrage landbrugsorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af regler på dyrevelfærdsområdet.
«Men der er ingen begrundelse for på lovniveau at give landbruget krav på og dermed en særstatus til at blive inddraget før alle andre og bag lukkede døre uden for Folketingets og offentlighedens indblik«, mener Britta Riis.
En formålsløs dyrevelfærdslov
Dyrenes Beskyttelse mener heller ikke, at lovforslaget sætter tilstrækkelig ambitiøse mål for dyrevelfærden.
»Det er sket meget få gange i dyreværnslovens mere end 100-årige levetid, at man har ændret lovteksten. Derfor er der lige nu en fantastisk mulighed for at bringe loven ind i det nye årstusinde og sætte barren højt for dyrevelfærden med en ambitiøs formålsparagraf. Men den chance misser regeringen fuldstændigt med det her forslag«, siger Britta Riis.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør en ordentlig formålsparagraf som minimum sikre dyrebeskyttelsen og derudover medvirke til at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr. Den skal desuden anerkende, at dyr har en egenværdi uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker. Dyr har adskillige behov for at kunne leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd, påpeger Britta Riis.
Regeringens forslag blev førstebehandlet af Folketinget 28. marts og skal efter planen andenbehandles 2. maj.
Forslaget blev førstebehandlet af Folketinget d. 28. marts og skal efter planen andenbehandles d. 2. maj.
