Støj- og lugtplagede naboer til de store svinefabrikker går sammen for at tage kampen op. Mange svinefabrikker får lov til at udvide trods protester fra lokalsamfundet.
LANDBRUG – Der var vegetariske sandwich og plantebaserede kager til frokost og kaffe, da ca. 75 personer i et netværk mod store svinefabrikker lørdag var samlet til et heldagsmøde i Aarhus for at stifte en fælles landsdækkende forening.
Mange naboer til de store svinefabrikker, som ligger spredt ud over landet, er plaget af støj, støv og stærke lugtgener fra blandt andet gylle og ammoniak. Adskillige af de fremmødte kunne også berette om lunge- og åndedrætsproblemer som én af de mange skyggesider ved at leve i nærheden af en stor svinefabrik.
Initiativ fra Tuse Næs
En af initiativtagerne til den nye forening er Helene Meden Hansen, som bor ved siden af en svinefarm på Tuse Næs nord for Holbæk.
Nabofarmen ønsker at udvide produktionen til et sted mellem 50.000 og 70.000 svin mod i dag ca. 15.000, og det bekymrer Helene Meden Hansen, som er født og opvokset på stedet.
»Stedet har været min forældres, og vi har jo været naboer til denne svineproduktion i over 40 år. Men det er først inden for de seneste 15 år, at generne er taget så meget til i takt med, at produktionen er udvidet«, fortæller hun.
»Lugten er stærkt generende, og samtidig er risikoen for at få MRSA og lungesygdomme fra ammoniakudledningen en realitet, vi må leve med. Men i og med, at produktionen endnu ikke er udvidet, er vi måske i virkeligheden bedre stillet end så mange andre, som har langt flere svin som nabo«, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Kommuner er sat skakmat i kampen mod svinefabrikker
Vil få en kraftigere stemme
Helene Meden Hansen og de øvrige naboer på Tuse Næs var nogle af de første, der i en voksende protestbølge for to år siden gav deres utilfredshed til kende og stiftede en lokal miljøforening. Samtidig iværksatte de en underskriftsindsamling mod udvidelse af svineproduktionen og fik kontakter til andre med lignende problemer i andre dele af landet. På den måde opstod netværket mod svinefabrikker.
»Ved at stifte en egentlig landsforening mod svinefabrikker kan vi bedre løfte opgaverne i en forening, få en kraftigere stemme og på den måde øge det politiske pres. Det sender et andet signal, end når vi blot fremstår som et løst netværk«, forklarer hun.
»Det er nemlig ikke kun mig, der har en svinefabrik i baghaven. Det er et problem, som mange mennesker over hele landet har«, siger hun.
»Der er rigtig mange på landet, der føler sig magtesløse og uretfærdigt behandlet. Vores nye forening skal kunne varetage disse borgers interesser og kæmpe for en ændring af lovgivningen, så de store svinefabrikker ikke får så let spil. Vi vil samtidig hjælpe de enkelte kommuner, så de igen får et større politisk råderum til at afslå de mange ansøgninger om udvidelser af svineproduktionen, de modtager«, understreger Helene Meden Hansen.
Vanskeligt for kommuner at afslå ansøgninger
Siden den tidligere regerings landbrugspakke og efterfølgende ændringer af lovgivning og bekendtgørelser har det i praksis været stort set umuligt for de enkelte kommuner at afslå ansøgninger om udvidelser af husdyrproduktion, hvis blot de opfylder en række formelle krav.
På mødet i Aarhus var der oplæg fra blandt andre journalist og forfatter Kjeld Hansen, som gennem mange år har været en kritisk stemme mod svineindustrien og det industrialiserede landbrug.
Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace og Jakob Bønløkke, overlæge i arbejdsmedicin ved Aalborg Universitetshospital, talte på mødet om sundhedsrisikoen ved at være nabo til en svinefabrik.
