Det ville være fedt med noget reel klimapolitik og politikere, der har vilje til at samle op efter mange års uhensigtsmæssig og nærmest ikke-eksisterende klimapolitik.
Af Rebecca Goldschmidt Andersen, studerende og klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse i Aarhus
Den 31. marts samlede jeg skrald. Det var der også mange andre, der gjorde. Faktisk var der grupper, der samlede skrald i sække 1.200 forskellige steder i Danmark.
Jeg selv var endt i Hasle Bakker med to veninder. To af os samlede skraldet op fra jorden, mens den tredje var tømmermandsramt og koncentrerede sig om at holde skraldesækken.
Da vi havde fået dækket bunden af sækken, stoppede den ene veninde op.
»Det gør jo egentlig ikke rigtig nogen forskel, om vi samler en sæk skrald i dag langs en cykelsti, eller ej«, sagde hun.
Sjældent har jeg følt mig så ligegyldig. Hun kunne lige så godt have råbt op: »Jamen, han har jo ikke noget tøj på«. Og så fortsatte vi en times tid endnu.
Vi trøstede os ved, at der rundt omkring i landet var flere tusinde danskere, som også gik rundt og brugte denne kolde eftermiddag på at putte skrald op i store poser. Måske ville man, trods alt, om aftenen kunne ænse en lille forskel i det danske land, hvis man så ordentligt efter.
Plastic China
Ugen efter var jeg i biografen for at se filmen »Plastic China« fra 2016 på DOKK1. Pludselig var min sæk blevet til ikke bare ingenting – men den nåede nærmest ned på at have en minus-effekt på det globale affaldsproblem.
I filmen så man, hvordan familier i Kina levede af at modtage affald fra Vesten (heriblandt Rema 1000 reklamer), sortere det, omdanne en del af det til genanvendelse, og ellers brænde resten, så der fra plastikbyerne opsteg sorte skyer.
Jeg vil ikke negligere det faktum, at et rekordstort antal børn og voksne tog et miljøvalg til Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling og hermed medvirkede til at rydde en lille smule op i det danske landskab.
Jeg er også overbevist om, at mange af de deltagende stopper med at smide skrald i naturen fremover. Jeg er bare ikke sikker på, at det er nok.
Det kunne være fedt med noget reel klimapolitik
Det er tid til, at politikere og beslutningstagere i alle instanser og på alle niveauer tager et klimavalg som de tusindvis af affaldsindsamlende. Det kunne være fedt med noget reel klimapolitik, også når det kommer til affald og plastikforbrug.
For selvom vi sorterer vores affald i hjemmet (hvilket vi selvfølgelig skal blive ved med), så forsvinder det ikke som dug for solen. Det forsvinder til gengæld lige op i den blå luft og farver den sort. Også selvom dette foregår langt væk fra det danske rige.
Kunne man forestille sig, at vi stemte nogle politikere ind ved næste valg, som tør stille krav til deres folk? Krav som eksempelvis kunne gøre emballagefrie supermarkeder til den selvfølgelige indkøbsløsning.
Det kunne jeg faktisk godt forestille mig.
Jeg har et ønske om at se politikere i byrådene, på Christiansborg og i Europa-Parlamentet, der tør samle op efter mange års uhensigtsmæssig og nærmest ikke-eksisterende klimapolitik.
Et inderligt ønske om at se lovgivning, der sikrer, at vi i fællesskab får renset vores hænder ved at rydde op efter os selv og generationerne før os. Det tager længere tid end en enkelt eftermiddag ved Hasle Bakker.
Jeg tror på, at det kan ske, fordi der i løbet af de kommende måneder ligger to politiske valg. Det eneste, vi skal gøre, er at tage et par afgørende fremtidssikrende klimavalg. Når de er taget, vil jeg kunne se den større mening i at deltage igen i næste års landsdækkende affaldsindsamling.
