Miljøminister Lea Wermelin sætter nu en stopper for brugen af de udskældte kemiske sprøjtegifte, der indeholder neonikotinoider, også kendt som neoniks. Hun varsler samtidig en ny national bestøverstrategi, som skal beskytte bierne bedre.
SPRØJTEGIFT – Neoniks er kendt som særligt farlige gifte designet til at slå insekter ihjel. De har længe været forbudt i EU, men Miljøstyrelsen har under den tidligere regering alligevel givet dispensation til at danske landmænd fortsat kunne bruge giftene.
Men nu forbyder miljøminister Lea Wermelin brugen af neoniks til golfbaner og potteplanter i gartnerierne. Også landbruget skal udfase brugen. De danske sukkerroedyrkere får ét år til af afprøve alternativer under skærpede vilkår. Herefter skal det være slut, har miljøminister Lea Wermelin besluttet.
Ny bestøverstrategi
»Vi står i en biodiversitetskrise, og det kan få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis nedgangen af insekter fortsætter. Bier og andre bestøvere er helt afgørende for bestøvning af vilde planter, for vores landbrugsproduktion og som fødegrundlag for blandt andet fugle. Vi skal have en bestøverstrategi, så vi får en samlet plan for beskyttelsen af Danmarks bier og andre bestøvere, siger Lea Wermelin.
»Vi skal passe bedre på vores bier. Derfor er det regeringens klare ambition, at neonikotinoiderne skal udfases i Danmark. Jeg har besluttet at forbyde stoffet både til golfbaner og potteplanter i gartnerier, og så får roebranchen nu et år til at afprøve alternativer, under skærpede vilkår«, siger Lea Wermelin.
Neonikotinoider er kendt for at svække biers orienteringssans, så de ikke kan finde hjem til boet.
Forbud og stramninger
Socialdemokratiet sagde allerede inden folketingsvalget, at de ville stramme dispensationspraksis for de såkaldte neonikotinoider. Det gennemfører vi nu med følgende beslutning, siger miljøminiser Lea Wermelin:
- Brugen af stofferne forbydes helt på golfbaner
- Godkendelsen til potteplanter i gartnerier bliver trukket tilbage
- Roebranchen skal det næste år finde alternativer, der kan erstatte neonikotinoider
- Der opstilles krav om, at der ikke dyrkes bi-attraktive afgrøder i 2 år efter roerne fremfor som hidtil 1 år efter udsåning af bejdsede roefrø og der skal endvidere som minimum være 1 meter afstand til tilstødende marker, læhegn mv.
- Dispensationen gives kun til specifikke virksomheder med bejdseanlæg, og pågældende virksomheder skal dokumentere, hvordan de bortskaffer spildevand og sikrer, at der ikke sker udledning til miljøet
Neonikotinoider er forbudt til udendørs brug i Danmark og resten af EU, men med en række dispensationsmuligheder i den europæiske regulering.
Hensyn til sukkeroedyrkerne
Når regeringen giver et år til at indstille sig på de nye forhold, så skyldes det ifølge miljøministeren hensynet til de cirka 450 arbejdspladser i den danske sukkerproduktion.
»Vi skal selvfølgelig ikke lukke hundredevis af arbejdspladser på Lolland og Falster, men i stedet finde en vej, hvor vi både passer på vores bier og på danske arbejdspladser. Derfor er det fornuftigt nu at sætte skub i brugen af alternativer i roebranchen, så brugen af neonikotinoider udendørs helt kan stoppes herhjemme og forhåbentlig også i andre dele af verden«, siger Lea Wermelin.
Institut for Agro-økologi på Aarhus Universitet mener, at der inden for et år kan findes mindre skadelige alternativer til bejdsning af de frø, som bruges til produktionen af sukkeroer.
Forberedelsen af en national bestøverstrategi vil ske i tæt samarbejde med relevante interessenter og vil indgå som en del af regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke.
