Landbruget er på sprøjten

Landmændene sprøjter oftere end tidligere. Behandlingshyppigheden er steget 17 procent i løbet af få år. Foto: Colourbox

Landmændene sprøjter markerne flere gange end tidligere. Behandlingshyppigheden er steget 17 procent i løbet af få år. Det er en bekymrende udvikling, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Selv om målinger gang på gang afslører fund af kemiske sprøjtegifte i grundvandet, sprøjter landmændene stadig massivt på deres marker. Opdyrkede marker dækker over 60 procent af Danmarks samlede areal, og kun ca. ti procent heraf dyrkes økologisk uden brug af kemiske sprøjtegifte.

Nye tal for landbrugets forbrug af sprøjtegifte i 2017 viser, at den såkaldte behandlingshyppighed, der viser hvor ofte hver hektar landbrugsjord bliver sprøjtet hvert år, er højere end nogensinde før. Og de nye tal er dårlige nyheder for biodiversiteten, mener Maria Reumert Gjerding, som står i spidsen for Danmarks Naturfredningsforening.

»Hver gang der bliver sprøjtet med gift, risikerer det at have en negativ effekt på vores vandmiljø, grundvand og natur. Derfor er vi meget bekymrede over, at de danske marker tilsyneladende bliver sprøjtet oftere end nogensinde«, siger Maria Reumert Gjerding til DN Nyheder.

Behandlingshyppigheden er steget 17 procent

Behandlingshyppigheden målt på forbrug er steget med 17 procent fra et gennemsnit for perioden 2014-2016 på 2,86 til 3,35 i 2017.

» Det er en foruroligende udvikling, ikke mindst set i lyset af alle de fund at sprøjtegifte, der er gjort i grundvandet de senere år. Tiden har jo desværre vist, at myndighederne med tiden bliver mere bevidste om de skadelige effekter af sprøjtegifte, og derfor vælger at forbyde dem. Derfor er en stigende belastningsgrad bekymrende, siger Maria Reumert Gjerding«.

Hun bemærker også, at salget af de mest problematiske sprøjtegifte er steget. Det gælder blandt andet et såkaldt bidræbende stof, der går under navnet neoniks. Også salget af glyfosat, der er aktivistoffet i Roundup, er steget.