Ernst Kristensen har sammen med sin dyrlæge med succes brugt homøopati til behandling af blandt andet yverbetændelse.
Af Morten Priesholm, journalist
ØKOLOGI – Ernst Kristensen hører til blandt de landmænd, som er hurtig til at tilkalde dyrlægen. En yverbetændelse skal tages i opløbet, lyder hans filosofi.
Og hans dyrlæge, Jes Nissen, har samme holdning: Dyrene skal have den medicin, de har brug for. Ikke fordi han nødvendigvis er hurtig til sprøjten. Men når der skal behandles, så skal der behandles.
De to er også enige om, at en behandling ikke nødvendigvis er lig med antibiotika og anden konventionel medicin. De bruger nemlig homøopatiske midler.
Ernst Kristensen, Ejstrup ved Skjern, har 55 rødbrogede køer og har været økologisk mælkeproducent siden 1996.
Hans interesse for homøopatisk medicin begyndte for godt to år siden. Et par kollegaer havde i samarbejde med Jes Nissen været i gang i nogle år, og deres erfaringer var gode. Det fik Ernst Kristensen i gang. Men en ting er sikkert: Hvis ikke de homøopatiske midler virkede, så ville Ernst Kristensen ikke bruge dem.
»Når jeg behandler et dyr, så vil jeg se resultater med det samme. Jeg kan ikke tåle at se et dyr stå og være sygt. Derfor er jeg også parat til at afbryde en homøopatisk behandling og give antibiotika, hvis det er nødvendigt«, forklarer han.
Jes Nissen er enig.
»Der må ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved dyrenes velfærd. Jeg har jo både mit dyrlægeløfte og dyreværnsloven, jeg skal leve op til«, forklarer han den eftermiddag i november, hvor landmand og dyrlæge mødes for at dele ud af deres erfaringer med de homøopatiske midler.
»For os er homøopati ikke det samme som at lade være med at behandle. Selvfølgelig er der gange, hvor det ikke virker. Men det kan vi jo også opleve med konventionel medicin: Vi kan stille den forkerte diagnose, vi kan vælge det forkerte antibiotika, eller der kan være resistens. Der er meget, der kan gå forkert i en traditionel behandling«.
– Der er ingen garanti for, at nogle af delene virker, men når jeg behandler homøopatisk, og det ikke giver resultat, så risikerer jeg altid at blive beskyldt for at have valgt det forkerte, siger Jes Nissen. Han er en af de få danske dyrlæger, der har taget en international uddannelse som veterinær homøopat, og han har i dag fem kunder, som bruger homøopati i deres stalde.
Parat til at behandle kalve
Ernst Kristensen bruger blandt andet de homøopatiske midler, når han behandler yverbetændelse. Hans køer har i forvejen få yverproblemer, og med den homøopatiske metode er det i mange tilfælde lykkes ham at undgå at bruge antibiotika.
»Det lader til, at de homøopatiske midler kan klare de yverbetændelser, jeg har i min besætning. De virker fuldt ud så godt som antibiotika«, lyders hans egen vurdering.
Til succeshistorierne hører også behandling af navlebetændelse hos kalvene. Her bruger han midlet Mercurius, som er en homøopatisk fortynding af kviksølv.
»Det virker hver gang. Samtidig er det en meget simpel behandling. Jeg kan selv behandle navlebetændelse, og jeg bruger det samme middel hver gang«, siger Ernst Kristensen.
Til gengæld har det være svært at få de homøopatiske midler til at virke ved tilbageholdt efterbyrd i hans besætning. Og når det f.eks. gælder kalvediarré, så indrømmer Ernst Kristensen, at han hidtil ikke har haft lyst til at bruge homøopatisk behandling.
»Jeg kan ikke tåle at se en kalv lide. Så derfor har jeg ikke vovet at prøve homøopatisk behandling af kalvediarré. Men nu er jeg parat, så det bliver det næste skridt«, lyder hans forklaring.
Besværlige kælvninger
Ernst Kristensen hører til de landmænd, der i langt de fleste tilfælde vil have sin dyrlæge med til den homøopatiske behandling. Han tyr ikke til homøopatien for at undgå sin dyrlæge, og han har ikke et staldapotek med et stort udvalg af midler.
Men ligesom han selv behandler navlebetændelse, kan han også i enkelte tilfælde finde på at behandle en yverbeændelse.
»Hvis det er helt oplagt, hvilket middel jeg skal bruge, og jeg føler mig helt overbevist om, at det vil virke, så kan jeg godt selv behandle en yverbetændelse«, siger han.
Som oftest har han to-tre midler stående. Et af de midlerne er Caulofyllum, som er en homøopatisk opløsning af roden fra planten blå hanefryd.
Caulofyllum bruger han bl.a. til at forebygge kælvningsbesvær hos førstegangskælvere, og tre-fire uger op til kælvning får kvierne to gange om ugen én ml under tungen. Det begyndte han på, efter at tre kvier for et år siden havde meget besværlige kælvninger med døde kalve, og siden da har der ikke været problemer.
»Det er selvfølgelig ikke bevis for noget som helst, men på den anden side sker der jo ikke noget ved at bruge homøopati-dråberne i den situation«, siger Ernst Kristensen.
Nosoder til høje celletal
En helt anden type homøopatisk behandling er nosode-behandlingerne. Ved den type behandling laver man en homøopatisk fortynding af det syge væv eller af f.eks. den betændelse, som har gjort dyret sygt.
I Ernst Kristensens besætning bliver nosode-behandlingen brugt til køer med højt celletal. Jes Nissen tager lidt mælk fra lige præcis den ko, der skal behandles. Med den mælk fremstiller han et homøopatisk middel, ved at fortynde den mange hundrede gange. Siden behandler han koen med præparatet.
Den metode bruger Jes Nissen i fem kvægbesætninger, og i løbet af det sidste år har han behandlet omkring 50 køer med højt celletal med succes i 60-70 pct. af tilfældene.
»Det er typisk køer, som man ikke får noget ud af at behandle med antibiotika. Og i de fleste tilfælde falder celletallet, når vi har behandlet med nosoderne. Og de holder sig som oftest på et lavt niveau, uden at vi behøver at behandle igen«, forklarer Jes Nissen.
Det er ved at være fyraften, men lige inden han kører, skal han nå at tage mælk fra en ko, der har et højt celletal. Han skal hjem og lave en nosode. En af de næste dage kommer han forbi igen. Så skal koen have sin homøopatiske medicin.
Spørgsmål om koen
Inden Jes Nissen går i gang med en homøopatisk behandling skal han vide noget om den syge ko. Han kan f.eks. stille følgende spørgsmål:
- Drikker koen mere end normalt?P Har hun ændret reaktionsmønster i forbindelse med sygdommen?
- Hvordan er temperamentet i forhold til normalt? Mere irritabel, mere apatisk eller…?
- Søger hun væk fra de andre i flokken?
- Hvordan ligger hun normalt i flokkens rangorden?
- Hvordan har de foregående kælvninger været?
- Svage og stærke sider, helbredsmæssig og i dagligdagen?
- Ved yverbeændelse: er der ømhed? Reagerer dyret, når man rører eller trykker. Hvilken side liggger koen mest på?
- Er der flere symptomer, der følges ad – fx at en syg kalv bliver svimmel samtidig med, at den får diarré?
