Græs kan lette landbrugets tunge klimaaftryk

Græsmarker dækker jorden hele året, har længere vækstsæson end kornmarker, giver højere udbytter og skal ikke sprøjtes med kemiske sprøjtegifte. Kløvergræsmarker henter selv kvælstof fra luften via kvælstoffixerende knoldbakterier. Foto: Colourbox

Landbruget kan lette sit klimaaftryk markant ved at erstatte importeret soja med protein udvundet af af græs ved hjælp af grøn bioraffinering. Kornmarker skal erstattes af græs. Det vil give højere udbytte på markerne og reducere klima- og miljøbelastningen markant.

LANDBRUG – Flæskestegen smager lige godt, uanset om grisene er fodret med protein fra dansk græs eller fra importeret soja. Det konstaterede deltagerne ved en smagstest i Danish Crown’s Meat Lab i Herning arrangeret af udviklingsprojektet SuperGrassPork.

Det skriver Miljøstyrelsens GUDP-sekretariat.

Resultatet af smagstesten kan vise sig at få stor betydning, for det er afgørende for, om det i fremtiden kan lade sig gøre at fodre svin med bioraffineret græsprotein i større stil og dermed omlægge en del af det danske kornareal til mere miljøjvenlige græsmarker.  

En milepæl for grøn bioraffinering
»Det var lidt af en milepæl både for projektet og for arbejdet med grøn bioraffinering i det hele taget«, siger Erik Fog, projektleder for SuperGrassPork og landkonsulent ved SEGES Økologi Innovation.

Erik Fog har i næsten fire årtier arbejdet med økologisk rådgivning til landmænd og virksomheder.

»Sidste år undersøgte vi landmænds interesse for at bruge raffineret græsprotein som svinefoder, og vi fandt ud af, at noget af det mest afgørende for dem, var sikkerhed for, at græsfoderet ikke forringer hverken kødkvalitet eller grisenes tilvækst«, forklarer han ifølge Miljøstyrelsen.

Begge dele er nu afklaret. Projektet, der er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet, har gennemført et succesfuldt fodringsforsøg.

Husdyrbrugsforsker Lene Stødkilde fra Aarhus Universitet i Foulum har undersøgt 48 grises tilvækst, og fundet, at de vokser fantastisk med græsprotein i maven.

Klima- og miljøperspektiver
Der er afgørende klima- og miljøperspektiver i grøn bioraffinering. Det er en teknik, hvor en del af proteinerne i græs bliver adskilt fra de tungt fordøjelige fibre i græsset.

Dermed bliver proteinerne tilgængelige for enmavede dyr og mennesker, der ikke har drøvtykkermave som køer, får og andre naturlige græsædere.

Der er mulighed for store miljø- og klimagevinster, hvis det lykkes at udvikle teknikken, så en større del af det importerede sojaprotein i dansk svinefoder kan erstattes med lokalt produceret græs, og derfor er de positive testresultater fra SuperGrassPork så vigtige, vurderer Erik Fog.    

»Grøn bioraffinering kan give græsmarkerne en renæssance i dansk landbrug, og det er der store fordele ved, fordi de opsamler kulstof og udvaskningen af kvælstof bliver mindre. Når der er kløver i græsset, kan marken desuden være mere selvforsynende med kvælstof«, forklarer han.