Danmarks første økologiske CO2-neutrale mælk klar i butikkerne

Jens Kroghs bedrifts samlede klimaregnskab er blevet negativt med 0,12 kg CO2 per liter mælk, og det skyldes en gennemgang af kulstofbinding, foder, maskiner og markarbejde. Men der findes ikke tilstrækkelig dokumentation, mener kritikere, der mener, at der er tale om vildledende markedsføring.

Løgismose og det økologiske mejeri Naturmælk er klar med Danmarks første økologiske minimælk fra et målbart C02-neutralt landbrug.

ØKOLOGI – Det økologiske andelsmejeri Naturmælk lancerede mandag Danmarks første CO2-neutrale mælk.

Andelshaver i Naturmælk, Jens Krogh, har siden 2012 arbejdet på at gøre sin bedrift klar til at producere Klimamælk, som navnet bliver på produktet, skriver netmediet Heartbeats.

Jens Kroghs bedrifts samlede klimaregnskab er blevet negativt med 0,12 kg CO2 per liter mælk, og det skyldes en gennemgang af kulstofbinding, foder, maskiner og markarbejde. Derudover har Jens Krogh investeret i en vindmølle og et biogasanlæg.

»Vores landmænd kigger indad og har erkendt, at de bliver nødt til at gøre noget aktivt i forhold til klimaforandringerne, og det er mælken fra Jens Krogh inspirationen til«, siger Nelly Frees Riggelsen, marketingschef i Naturmælk, til Heartbeats.

Mælken er den første af sin slags i Danmark, og kan vise vejen for fremtidens mejeriproduktion i en tid med fokus på klimaforandringer, mener fødevarevirksomheden Løgismose, som i samarbejde med Naturmælk markedsfører den nye CO2-neutrale mælk.

LÆS OGSÅ: Danmarks første CO2-neutrale mælk mælk klar i butikkerne

Fremtidens landbrug

En af producenterne er Jens Krogh fra gården Kroghsminde ved Ølgod i Sydvestjylland. I 1995 omlagde han til økologisk drift og har siden arbejdet aktivt med at gøre driften mere bæredygtig og mindske landbrugsproduktionens samlede klimaaftryk. Indsatsen fik i efteråret 2019 fødevareminister Mogens Jensen (S) til at kalde Jens Kroghs økologiske landbrug »et billede på fremtidens landbrug«.

»Vi får et fagligt og menneskeligt boost af at arbejde med nogle af samfundets og landbrugets udfordringer. Herunder spørgsmålet om klimapåvirkning. Vi bliver klogere dag for dag, og for os er det væsentligste at flytte sig. Når man flytter sig, går man fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen«, siger Jens Krogh.

Indtil videre er seks af Naturmælks andelshavere i gang med at få lavet klimahandlingsplaner i samarbejde med Økologisk Rådgivning.