Kød og mejerivarer tegner sig for 75 procent af madens klimabelastning. Nye madvaner med mindre kød er et af de centrale punkter, hvis vi skal sikre en grøn omstilling af verdens fødevaresystem. En ny rapport fra den grønne tænketank ser kritisk på vores madvaner og foreslår nye tiltag, der kan fremme klimavenlige madvaner.
Hvis vi vil skære ned på klimabelastningen fra den globale produktion af fødevarer, skal vi ændre madvaner og spise mere grønt og klimavenligt, end vi gør i dag.
Det konkluderer den grønne tænketank Concito, som i en ny rapport »Klimavenlige madvaner« slår fast, at »særligt danskernes kødforbrug overskrider langt, hvad planeten kan tåle.«
De officielle danske kostråd og madvaner skal revideres og klimaoptimeres, mener Concito og kommer i rapporten med et konkret bud på nye anbefalinger til politiske tiltag og tiltag i både fødevaresektoren og uddannelsessystemet.
I dag stammer 75 procent af madens klimabelastning fra vores forbrug af kød og mælkeprodukter. Det største enkeltbidrag er oksekødet. Herefter kommer ost og mælk.
Vejen til mere klimavenlig mad
Michael Minter, der er programleder for Concitos fødevareprogram, peger på, at det i de seneste år er blevet en vigtig global dagsorden at omlægge fødevareforbruget til mere klimavenlig og plantebaseret mad.
»I Danmark har klimavenlig mad også været på stærk fremmarch blandt mange forbrugere og fødevarevirksomheder, men trods disse tendenser, er der fortsat aktører i den politiske verden og fødevaresektoren, der undlader at forholde sig konstruktivt og offensivt til udfordringen. Det håber vi, at denne rapport kan bidrage til at ændre«, siger han.
Ifølge ham understreger nyere internationale studier samstemmende, at en meget stor del af fødevaresektorens samlede reduktionspotentiale ligger på efterspørgselssiden i form af mindre madspild og ændrede madvaner.
75 procent fra kød og mælkeprodukter
Concito præsenterer i rapporten en række forskellige opgørelser af de enkelte fødevarers klimaaftryk, og konkluderer, at der trods meget forskellige opgørelsesmetoder og resultater, hvor fx klimaaftrykket fra oksekød varierer mellem 14 kg CO2e og 188 kg CO2e per kilo vare, er et klart mønster i klimarangordningen af fødevarerne.
Kød fra kvæg og lam vejer meget tungt i alle opgørelserne, mens mejerivarer samt gris, kylling og fisk ligger i mellemklassen, og plantebaserede fødevarer har et meget lavt klimaaftryk. Det gælder også, når de vurderes i forhold til varernes ernæringsindhold.
Klimabelastningen fra en gennemsnitsdanskers forbrug af mad er større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel. Op mod 75 af madens samlede klimabelastning stammer fra forbruget af kød og mejerivarer. Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2e om året. Dernæst kommer ost og mælk på hver knap en halv ton CO2e om året. Samlet set stammer cirka 3 ton CO2-akviavalenter fra vores madforbrug. I Danmark udleder vi gennemsnitlig 17 ton CO2-akvivalenter per person.
Rapporten giver også et indblik i danske og internationale statistikker om kødforbruget og konstaterer, at Danmark fortsat er en af verdens mest kødspisende nationer, men peger samtidig på, at den danske fødevarestatistik er mangelfuld. Derfor er det svært at få et detaljeret indblik i udviklingen over tid.
Kødforbrug langt over bæredygtigt niveau
Endelig viser rapporten, at danskernes kødforbrug ligger langt over det bæredygtige niveau, som for nyligt blev defineret af internationale forskere i EAT-Lancet-Kommissionen, men også markant højere end de officielle danske kostanbefalinger.
Concito kommer på det grundlag med en række anbefalinger til, hvordan politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og private virksomheder bør fremme klimavenlige madvaner.
»Klimavenlige madvaner er en afgørende forudsætning for at kunne opnå en klimaneutral fødevaresektor inden 2050 og opfylde Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og helst 1,5 grader. Vidensgrundlaget er klart, og taler for et rigtigt godt sammenfald mellem klimarigtige og sunde madvaner. Nu bør politikerne, offentlige institutioner, fødevarevirksomheder og organisationer gøre sit til at bidrage til den nødvendige forandring af danskernes madvaner«, siger Michael Minter.
FAKTA: Blandt de vigtigste anbefalinger i rapporten er:
- En modernisering og klimaoptimering af de officielle kostråd i lyset af EAT-Lancet-anbefalingerne.
- Analyse og etablering af mulige økonomiske incitamenter til mere klimavenlige kostvalg.
- Etablering af en konsistent dansk statistik over forbruget af forskellige fødevarer i mængder.
- Uddannelse og kompetenceudvikling om klimavenlig mad i skoler og fødevarevirksomheder.
- Udarbejdelse af en offentlig tilgængelig samt ensartet og konsistent opgørelse af forskellige fødevarers klimabelastning, inklusiv deres effekt på arealanvendelsen.
Kilde: Concito: Klimavenlige madvaner
Link: Klimavenlige madvaner
