Sommerfuglene er æteriske solskinsvæsener og inspirationskilder til musik, poesi, billedkunst og mytologi.
NATURKLUMMEN
Af Ian Heilmann, lic. scient. og naturskribent
Det er fortsat sommer, og der er fortsat sommerfugle på færde. Og blandt alle insekter er sommerfuglene de mest populære, disse æteriske solskinsvæsener, inspirationskilder til musik, poesi, billedkunst og mytologi.
Før i tiden mente sommerfugleentusiaster sig kaldet til at skulle ud med nettet for først at indfange dyrene, derefter sende dem over i evigheden ved hjælp af æter, for så at spidde ligene på lange nåle og placere dem på rad og række i ædeltræskasser med tappede hjørner og forskydelige glaslåg. Og jo sjældnere, desto bedre.
Klummeskribenten husker som dreng at have stirret måbende ned i sin onkels sommerfuglekasser. En kasse indeholdt hele to eksemplarer af den legendariske Mnemosyne, Parnassius mnemosyne, en vidunderlig sort og hvid skabning med en vingeprofil som et liggende ottetal, det matematiske symbol for uendelighed. Dens ophøjede navn er hentet fra den græske mytologi – gudinden Mnemosyne (som betyder erindring) avlede med Zeus de ni muser.
Min ellers så elskelige onkel Erik, landlæge i Jægerspris og med nem adgang til æter, havde indfanget sjældenhederne på den skoveng i Nordskoven, der var artens sidste tilholdssted i Danmark. De sidste eksemplarer blev set her i 1961. Man bliver beklemt ved tanken og erindringen.
Samlermani og konkurrencelyst kan ramme selv de bedste. Fugle og planter er heller ikke gået fri – der er i gamle dage blevet skudt og udstoppet, samlet æg og anlagt herbarier, så Herren må sig forbarme. I dag antager aktiviteterne heldigvis mere humane og mindre skadelige former.
Feltornitologer i den øverste liga bosætter sig i trækfuglemekkaet Skagen for at forøge deres danske fugleartslister. De 300 er for længst passeret, og førerfeltet bevæger sig nu stille og roligt mod 400-mærket ude i horisonten. Dokumentation er lykkeligvis overladt til digitalfotografering og indbyrdes høj fagfællemoral.
I de fleste egne af landet er der lejlighed til at glæde sig over sommerfugle i denne tid. Nogle er desværre sjældne, og det kræver både tålmodighed og held at få kejserkåbe og hvid admiral at se i en solrig skovlysning. Men så er der de almindelige – og blandt dem er heldigvis nogle af de allerflotteste.
Ofte kan man nøjes med en tur i haven, hvis man har en sådan. Og er der tilmed en sommerfuglebusk, er der garanti for gevinst. Farvefriske og nyudklækkede tidselsommerfugle sejler rundt i mængder – det er børn af de slidte og udasede forældre, der i millionvis i forsommeren fløj hertil fra Nordafrika og Mellemøsten, ufattelige afstande på sommerfugleskalaen.
Og så er der de velkendte arter dagpåfugleøje og nældens takvinge. De er rene skønhedsåbenbaringer og tilmed meget almindelige.
