Hele 78 % af verdens bilchefer mener, at brintbilen vinder over elbilerne.
Det viser resultatet af KPMGs årlige undersøgelse, hvor man har spurgt omkring 1000 chefer fra verdens førende bilmærker. 62 % af tvivler på, at elbiler med batteri vil slå helt igennem på grund af ladetid og infrastruktur.
59 % angiver, at de ser de vigtigste trends frem mod 2030 som digitalisering og forbindelse, og at brintbiler her spiller en vigtig rolle. Der er ingen tvivl om, at transportsektoren skal gå en grønnere vej, og her har brintbilen bare en klar fordel, fordi den tilbyder en nem og sikker kørsel, mener bilcheferne.