Økologisk landbrug er stadig en niche på globalt plan, men vinder hastigt frem. I løbet af knap 20 år er det økologiske landbrugsareal femdoblet. Det samlede økologiske landbrugsareal skønnes i dag at være omkring 70 millioner hektar.
Af Knud Vilby, journalist
og udviklingsekspert
Folk, der stadig opfatter økologi som en form for luksusproduktion og luksusforbrug, der især er udbredt i den nordvestlige del af verden, kan få revideret deres opfattelse ved læsningen af The World of Organic Agriculture 2019.
Med indberetninger fra 181 lande eller territorier skønner rapporten, at der nu er mere end 1,1 million økologiske landbrugsproducenter i Afrika og 835.000 i kæmpelandet Indien.
En oversigt over de ti lande med flest økologiske producenter har Indien med 835.000 i toppen, men Uganda med 210.00 som nummer 2. Derefter kommer Mexico (210.000), Etiopien (203.000) Philippinerne (166.000), Tanzania (148.000) og Peru (81.000).
Årsstatistikken bruger 1999 som sammenligningsgrundlag, og de seneste tal er fra 2017, idet tallene dog ikke er opdateret i alle lande.
Store lande med store øko-arealer
Udviklingen har været voldsom. Det samlede økologiske landbrugsareal skønnes i dag at være omkring 70 millioner hektar. Det udgør stadig kun 1,4 % af det totale landbrugsareal. Men i den første rapport fra 1999 var det kun 0,3%, der er således næsten sket en femdobling på knapt 20 år.
Australien topper klart i listen over de største økologiske landbrugsområder i verden. Godt halvdelen af de 70 millioner hektar ligger i det tyndt befolkede Australien og de fleste af Australiens i alt 36 millioner økologiske landbrugshektar består af ekstensive græsningsområder.
Argentina er nummer 2 med 3,4 millioner hektar, og Kina nr. 3 med 3 millioner.
Spanien er det europæiske land der har udlagt de største økologiske områder, i alt godt 2 millioner hektar, og dermed en anelse mere end USA.
Det er logisk, at store lande kan have større økologiske arealer end små. Derfor er det måske mere interessant at se på, hvor stor en del af landbrugsarealet, der er udlagt til økologi i forskellige lande.
Som nævnt er det 1,4 % af verdens samlede landbrugsarealer, der nu er økologiske. Europa ligger væsentligt højere med 2,9%. Afrika og Asien meget lavere med henholdsvis 0,2 % og 0,4%.
Europæiske lande i top
Men der er stor forskel på, i hvilken udstrækning de enkelte lande har taget den økologiske produktion til sig.
I Uganda dyrker de 210.000 økologer i alt 262.000 hektar, og det økologiske område udgør 1,8 % af det samlede land brugsareal. Her er man altså over verdensgennemsnittet. Til sammenligning har vi 226.000 økologiske hektar i Danmark, men på grund af vor lidenhed udgør det økologiske areal 8,6 % af det samlede danske landbrugsareal.
I denne statistik står Europa stærkt. Lichtenstein topper. Her dyrkes 38% af landbrugsarealet økologisk, til gengæld er der jo altså heller ikke ret meget af det. Samoa er nr 2 med næsten samme andel. Derefter kommer Østrig med 24%, Estland med 20,5 % og Sverige med 18,8 %.
Danmark er i toppen to steder i den globale statistik. I Danmark udgør de økologiske produkter mere end 13 % af fødevaremarkedet, og det er rekord. På de følgende placeringer ligger Sverige, Schweiz, Østrig og Luxembourg.
Danmark er også næsten i top, når det anslås, hvor mange penge vi bruger på økologiske fødevarer. Her er Schweiz nr 1 med 288 euro pr. forbruger. Danmark nr 2 med 270 euro. Derefter kommer Sverige, Luxembourg og Østrig.
Muligheder for landmænd i fattige lande
Stort set alle tal viser, at økologi stadig er en niche i det store billede, men også at økologien stormer frem, og at den giver nye muligheder også for mange producenter i fattige lande, samtidig med at økologien øger mulighederne for eksport af landbrugsprodukter til højere priser.
For Uganda er der beskrevet en række erfaringer med omlægning til økologi, som både har ført til højere produktion og højere salgspriser pr. enhed. Det er i modstrid med europæiske erfaringer, der er, at økologisk produktion normalt fører til et reduceret udbytte, men til højere priser.
Forklaringen synes i Uganda at være, at udgangspunkt er en ikke tidssvarende konventionel produktion uden væsentlig brug af kunstgødning. En veltilrettelagt økologisk produktion med udnyttelse af kompost mv, kan i den situation øge den samlede produktion, som samtidig kan afsættes til bedre priser.
Årbogen er udgivet af Research Institute of Organic Agriculture i samarbejde med IFOAM Organics International. Den er baseret på indberetninger fra 181 lande og territorier. Den første rapport fra 1999 havde kun indberetninger fra 77 lande. Det understreges, at tal for eksempel omkring antallet af producenter, er sværere at opgøre med stor sikkerhed. Det er heller ikke alle tal, der opdateres hvert år.
Rapportens forfattere mener dog, at eventuelle fejlskøn snarere betyder, at man har underrapporteret det samlede antal økologiske producenter.