De fleste af dem, der mødte op til klimastrejken i Aarhus i sidste uge, var bekymrede unge mennesker, som frustreres over, at politikerne og de voksne beslutningstagere ikke tager fremtiden seriøst, skriver én af aktivisterne i Den Grønne Studenterbevægelse.
Af Rebecca Goldschmidt Andersen, studerende og aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse i Aarhus
Fredag 1. februar var der klimastrejke rundt om i mange danske og udenlandske byer, heriblandt Aarhus. Dette var ikke en strejke, hvor folk bad om mere i løn eller protesterede for bedre arbejdsvilkår.
Dette var en strejke, hvor børn og unge nægtede at gå i skole, fordi de hellere ville møde op foran politikernes arbejdspladser for at bede om en fremtid. Fridays For Future bliver strejken kaldt. Mange af dem, der mødte op, var under valgretsalderen, men de insisterede på at bruge den stemme, de nu engang har.
De fleste af dem, der mødte op, var bekymrede unge mennesker, som frustreres over, at de voksne beslutningstagere ikke tager fremtiden seriøst.
Er det kun de unge, der skal redde os?
For ofte er ungdommen blevet fortalt, at det er dem, der skal kæmpe en klimakamp de kommende år.
At det er dem, der skal købe genbrug frem for ny-fabrikeret tøj. At det er dem, der skal plante flere vindmøller. At det er dem, der må vælge flyrejser fra. At det er dem, der skal omlægge kost og levestil, så de kan agere bæredygtigt overfor den jord, hvis velbefindende i sidste ende er bestemmende for den næste generations overlevelsesmuligheder.
Jordens ressourcer hører hjemme langt nede under mulden og ikke i atmosfæren.
Det er for nemt og misforstået at tro, at ungdommen alene kan redde os fra klimaforandringerne. Unge er klar til at agere. Unge råber op. Men de råber på folk i alle aldre, for fremtiden er alles ansvar.
Ligeglad med folkepension, hvis isen smelter
Man må regne med, at størstedelen af de unge mennesker, der mødte op til klimastrejken den første fredag i februarkulden, er indforståede med de tiltag, de hver især må gøre for at sikre sig en levende jord om 50 år.
Sandsynligvis er disse børn og unge skide ligeglade med, om de får en god folkepension om 60 år, når de på dette tidspunkt må kæmpe med blandt andet smeltevand fra indlandsisen og deraf følgende vandstigninger.
Måske er de også trætte af, at den politiske debat omhandler nogle og tres mennesker, der skal sendes ud på en syg ø, når FN har påpeget, at vi har cirka 10 år til at skabe en bæredygtig kurs for verden, hvis klimaforandringerne ikke skal gå i selvsving.
Vækst eller afvikling?
Rimeligt sikkert er det, at disse børn ønsker, at der sættes relevante klimaemner på den politiske dagsorden, så beslutningstagerne i kommunerne og på Christiansborg faktisk vil begynde at føre reel og vigtig politik frem for at sende symboler til højre og venstre. Det er derfor, at nogle unge var samlet på Rådhuspladsen i Aarhus i fredags.
Det er hårdt for unge mennesker at se på, hvordan Jorden bliver ødelagt mere og mere dag for dag, imens videnskaben fortæller os, at det, der kaldes udvikling og vækst, er afvikling af vores fremtid. Der findes bæredygtige alternativer til den førte ignorante klimapolitik. Videnskaben har allerede bud på forskellige løsninger. Det kræver bare, at vi griber dem.
Stem for kloden til valget
De børn og unge, der gik på gaderne 1. februar, gjorde det for at råbe politikerne op i håb om, at de vil indse nødvendigheden i at føre drastisk grøn klimapolitik.
Men de gjorde det også for at råbe befolkningen op i håb om, at de vil forstå, at det er meningsløst, hvis det kommende folketingsvalg handler om folkepension, en lille gruppe flygtninge, en håndfuld ekstra offentligt ansatte etc., hvis der ikke rettes op på klimaet. Så vil alle de andre tiltag være kortsigtede og ligegyldige.
Det kommende folketingsvalg er et skelsættende klimavalg. Jeg opfordrer alle stemmeberettigede til at stemme for kloden denne gang.