Havisen smelter, og havene stiger hurtigere end ventet. FN’s klimapanel har udsendt en særrapport om hav og is. Rapporten opsummerer den nyeste klimaforskning og tegner et alarmerende billede af klimakrisen og konsekvenserne for verdenshavene.
KLIMA – »Det er alarmerende, at verdenshavene stiger og bliver varmere hurtigere end forventet. Det burde efterhånden stå tindrende klart for alle, at der ikke nogen vej uden om at sætte ambitiøse klimamål. Regeringen lytter til videnskaben. Og videnskaben siger, at verdens regeringer skal handle nu«.
Sådan lyder den første kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, efter at FN’s klimapanel i dag har offentliggjort en ny rapport, som slår fast, at det står værre til med verdenshavene, end forskerne hidtil har troet.
Livet i verdenshavene forandres drastisk. Opvarmningen af havene har ifølge rapporten medført store geografiske forskydninger i forekomsten og hyppighed af marine plante- og dyrearter. Det gælder alt fra plankton og fisk til pattedyr og havfugle. Det har konsekvenser for samspillet mellem arterne, det påvirker deres udbredelse og har en lang række følger for økosystemerne i havene.
Stop overfiskeri og beskyt havet
»Havområderne spiller en nøglerolle i klimasystemet, og det er nedslående, at vi presser dem til det yderste. Det er derfor vigtigt, at vi reducerer udledningerne, og samtidig passer bedre på vores havmiljø gennem blandt andet flere beskyttede havområder«, siger miljøminister Lea Wermelin.
Også Danmarks Naturfredningsforening er bekymret over udviklingen. DN opfordrer politikerne til at sætte en stopper for overfiskeri og udlægge en tredjedel af havet som beskyttede områder, hvor blandt andet bundtrawling er forbudt.
Udviklingen er med til forstærke de globale klimaændringer, som truer med at sætte gang i en lavine, der får mere og mere fart på.
Spiller en kritisk rolle
Havet er jordklodens største levested for et utal af arter. Havet spiller en kritisk rolle i forhold til vores og planetens sundhed. Det producerer den ilt, vi indånder, og optager, den C02, vi udleder. Det giver folk over hele verden et levebrød. Men kun et sundt hav med en høj biodiversitet kan værne os mod klimaændringerne, pointerer Danmarks Naturfredningsforening.
Hvis vi ikke stopper den globale opvarmning, risikerer vi at miste 15 procent af klodens marine liv og op til 25 % af fiskefangsterne inden århundredeskiftet, advarer Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
»Ingen ejer havet, så vi må alle være med til at passe på det. Også Danmark. Gennem mange år har vi desværre svigtet vores opgave og ikke sikret en tilstrækkelig beskyttelse af vores vigtige natur i havet. Tiden er inde nu til at skifte kurs. Vi må effektivt stoppe overfiskeri og udlægge havområder, som er reelt beskyttede«, siger hun.
Den hidtil mest grundige rapport
Greenpeace kalder rapporten fra IPCC for »opsigtsvækkende«.
Rapporten er ifølge Greenpeace den mest omfattende vurdering af klimaforandringernes indvirkning på vores have og kryosfære (isområder) til dato, og er et resultat af mere end 100 forskeres arbejde baseret på næsten 7.000 videnskabelige artikler.
Ifølge Greenpeace er der behov for øjeblikkelig, ambitiøs og international handling på nedbringelsen af CO2-udledninger og beskyttelse af vores havområder.
»Helt fra kystområder til bjergtoppe, indlandsis og dybt på havets bund viser rapporten os, at omfanget af klimaforandringernes indvirkning er langt mere alvorlig end tidligere konstateret, og det bliver kun værre – medmindre vi handler ambitiøst, internationalt og nu«, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace i Danmark.
»Den altoverskyggende løsning på klimakrisen er kraftige reduktioner i verdens CO2-udledninger, men vores oceaner er en ufattelig vigtig allieret i kampen. En sund havnatur optager enorme mængder CO2 i både havbunden og i dyre- og plantelivet. Kan vi beskytte 30% af havene i 2030, så har vi taget et vigtigt skridt, men fortsætter vi rovdriften, så har vi ikke alene mistet havene som allierede, men risikerer direkte at forværre klimakrisen«, siger Sune Scheller.
Rapporten konkluderer bl.a. at:
- Det globale vandstandsstigning vil højst sandsynligt være omkring en meter ved udgangen af dette århundrede med de nuværende klimamålsætninger fra verdens lande, hvilket vil drive millioner af mennesker fra deres hjem i lavtliggende kystområder.
- Økosystemer ved kystområder er udfordrede af blandt andet temperaturstigninger, forsuring af havvandet, tab af ilt og stigning af vandstanden.
- Selv hvis vi begrænser den globale opvarmning til 1,5 grader, vil op mod 90% af koralrev i varme havområder gå tabt.
- Alle mennesker er direkte eller indirekte afhængige af havene eller kryosfæren. Især mennesker tæt på polerne, bjerge og kystklimaer er ekstra udsatte for ændringer i havene og kryosfæren.
Kilder: DMI, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Klima-, energi- og forsyningsministeriet.
