Vælgerne sætter klima og miljø øverst på dagsorden

Børn og unge klimaaktivister har været med til at presse den grønne dagsorden helt i top. Få uger før valget siger næsten hver anden vælger (46 pct.), at klima og miljø er et af de vigtigste spørgsmål. Foto: Gustav Bech

Ifølge en ny måling i Altinget er interessen for klima- og miljøpolitik i løbet af kort tid næsten fordoblet. Næsten hver anden vælger vægter klima- og miljø som valgets vigtigste område.

Skal man tro en ny vælgermåling, får især Venstre og Dansk Folkeparti travlt med at opgradere deres politik på det grønne område til en nutidig 2019-version.

Klima og miljøpolitik spurter nu forbi alle andre politiske emner og scorer høje point selv blandt vælgere, der stemmer Dansk Folkeparti eller Venstre.

Det viser en ny måling, Norstat har foretaget for Altinget og Jyllands-Posten.

Samme måling fortæller også, at partiet Stram Kurs ikke har øget vælgernes interesse for udlændingepolitik.

Målingen er interessant, fordi den viser, at interessen for klima- og miljøpolitik i løbet af få måneder næsten er fordoblet.

I slutningen af 2017 pegende 24 procent af vælgerne på klima og miljø som et af de tre politikområder, der vil være mest afgørende for deres stemmeafgivning ved et kommende folketingsvalg. Men i den helt nye Norstat-måling er tallet steget til hele 46 procent.

Grøn politik er topscorer

Samme mønster viser sig, hvis man beder svarpersonerne om kun at sætte et enkelt kryds ud for det allervigtigste emne. Igen kommer klima og miljø ud som den absolutte topscorer.

For både Venstre og Dansk Folkeparti må det også give stof til eftertanke, at hele 43 procent af Venstres vælgere og 38 procent af DF-vælgerne har de grønne politikområder med i top tre.

Miljø og klima fylder også godt i alle aldersklasser, alle indkomstgrupper og i både rød og blå blok. Men beder man svarpersonerne prioritere et enkelt område, træder forskellen på blokkene klart frem: Så er klima og miljø nummer ét hos 10 procent af de blå og 33 procent af de røde og grønne vælgere, som foruden Radikale Venstre og Alternativet også omfatter Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.