Umuligt at sprøjte med glyfosat uden at skade planter i nærheden

Glyfosat i srpøjtegiften Roundup skader også andre planter i nærheden af området, hvor der sprøjtes, viser nyt dansk forskningsprojekt. Foto: Gustav Bech.

Vi ser en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu, siger seniorforsker Beate Strandberg.

SRPØJTEGIFT – Det går overraskende hårdt ud over vilde planters blomstring og reproduktion i nærområdet, når selv en samvittighedsfuld konventionel landmand sprøjter sine marker.

Det skriver netmediet ing.dk, som henviser til et stort forskningsprojekt, som Miljøstyrelsen offentliggjorde mandag.

Forskerne har i projektet påvist, at selv en skånsom brug af sprøjtegiften glyfosat betyder, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Og det går blandt andet ud over bierne.

Forskningsresultaterne bygger blandt andet på en feltundersøgelse af flere forskellige arter af vilde planter langs en mark, der er sprøjtet med glyfosat, som findes i bl.a. den kontroversielle ukrudtsgift Roundup.

To af fire arter fik væsentligt færre blomster
Selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, resulterede sprøjtningen i, at to af fire arter, som voksede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.

Selv en lille smule glyfosat kan ikke undgå at ende i de nærmeste omgivelser på grund af vinddrift uanset, hvor forsigtig og omhyggelig landmanden er.

Ifølge ing.dk viser laboratorieforsøg med andre pesticider det samme. Nemlig at selv meget lave koncentrationer af ukrudtsmidler har signifikante konsekvenser for blomstring, frøproduktion og spiringsevnen af frøene.

Samtidig bliver pesticideffekten forstærket af konkurrence mellem planterne.

»Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen«, siger projektleder og førsteforfatter Beate Strandberg, til ing.dk.

Hun er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Jordfaunaøkologi og økotoksikologi, ved Aarhus Universitet.

»Det er vigtigt, både for rigtig mange insekter, for hvem blomster er en afgørende ressource og i sidste ende for planterne selv. For sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang. I sidste ende kan det betyde, at planten klarer sig dårligere«, forklarer hun.

Læs rapporten her.