Vismændene peger på at ca. halvdelen af de klimagasreduktioner vi kan lave i Danmark, opvejes af øget udslip i andre lande. Men det bygger på unuancerede modeller og en kulsort, pessimistisk forudsætning om, at en række af de største økonomier ikke vil begrænse CO2-udledningen, lyder kritikken fra Det Økologiske Råd.
Det Miljøøkonomiske Råds Formandsskab (vismændene) udsender i dag udkast til ny årsrapport. Rapporten beskæftiger sig med, hvorvidt reduktion af klimagasudslip i Danmark fører til stigning i andre lande – kaldet lækage af drivhusgasudledninger. Den konkluderer, at denne lækage udgør ca. halvdelen af den reduktion der opnås i Danmark.
Men miljøorganisationen Det Økologiske Råd mener ikke, at der er belæg for denne konklusion.
»Modellen bag beregningerne undlader bl.a. at tage højde for effekten af teknologiudvikling. Dertil kommer, at der forudsættes at en række af de store økonomier ikke vil begrænse deres CO2-udledning«, forklarer Det Økologiske Råd.
Vismændene har i mange år hævdet, at det var spildte kræfter, når Danmark reducerede CO2-udslippet inden for den såkaldte kvotesektor, dvs. elsektoren, varmeproduktion til kollektiv forsyning samt store industrier.
I den nye rapport modereres det til, at ca. 70% modsvares af øget udledning i andre lande. Men Det Økologiske Råd finder stadig, at så høje tal skyldes urealistiske forudsætninger.
Kulsorte forudsætninger
»Vismændenes rapport om lækager af drivhusgasudledninger foregiver at være en main stream beregning, men i virkeligheden er det et worst case scenario. Man forudsætter, at andre lande ikke lever op til Paris-aftalen, og at dansk landbrugs udledninger nedbringes på en måde, som blot får danske forbrugere til at købe importerede varer i stedet«, siger Christian Ege.
Han er seniorkonsulent i Det Økologiske Råd og repræsenterer Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd.
Ifølge Christian Ege erkender, Vismændene i rapporten, at der kan være »teknologiske spill-over effekter«, som kan formindske lækagen. Dvs. at når Danmark går i spidsen med f.eks. vindmølleudbygning, inspirerer det andre lande til at følge efter. Alligevel får disse betragtninger ingen indflydelse på konklusionerne i rapporten.
Vismændene fokuserer desuden helt på de langsigtede effekter.
»Og det er rigtigt, at EU’s kvoteregulering ser ud til at have stor effekt i 2050. Men det er helt afgørende for klimaet hvad der sker de næste 10-15 år, og her har kvotesystemet ringe effekt i følge Klimarådets beregninger«, mener han.
Claus Ekman, der er direktør i Det Økologiske Råd, henleder også opmærksomheden på det han kalder »asymmetri i formandsskabets logik«.
»Der er desuden en asymmetri i formandsskabets logik. En strammere dansk klimapolitik vil føre til lækage, mens andres strammere klimapolitik kan bidrage til reduktion af lækage«, siger Claus Ekman.
Ulighed i miljøbelastning
Vismændenes rapport har også et kapitel om ulighed i miljøbelastning, som konkluderer, at der er ringe sammenhæng mellem indkomst og udsættelse for miljøbelastning.
Det Økologiske Råd er enig i hovedkonklusionen, men samtidig undervurderer kapitlet specielt påvirkningen fra luftforurening med partikler, mener rådet.
»Det skyldes, at man kun ser på de såkaldte fine partikler, som hovedsagelig kommer ind fra udlandet. Man ser bort fra de ultrafine partikler, som udledes lokalt, f.eks. ved tættrafikerede gader, skriver Det Økologiske Råd.
