Vandsektoren: Giftrester i grundvandet betyder højere vandpriser

vi ærgrer os over, at politikerne i årevis har været for lemfældige med at forfægte forsigtighedsprincippet, selv om vi har presset på, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. Foto: Colourbox

Vandsektoren ærgrer sig over, at politikerne i årevis har tilsidesat forsigtighedsprincippet i forbindelse med pesticider, så vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at holde drikkevandet rent. Ekstraudgifter til vandværkerne giver højere vandpriser for forbrugerne.

»Alle landets kommuner skal hurtigst muligt teste deres drikkevand for Chlorothalonil-amidsulfonsyre«. Det siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ifølge DR Nyheder.

Ministeren udtrykker bekymring for drikkevandets tilstand, efter at Danske Regioner har fundet 75 helt nye giftstoffer i det danske grundvand. Og her vækker særligt stoffet Chlorothalonil-amidsulfonsyre bekymring.

Stoffet bliver nu en del af den obligatoriske analysepakke, som vandselskaberne skal anvende. Det er en konsekvens af, at stoffet er fundet af regionerne i forbindelse med analyser for punktkildeforureninger, oplyser vandselskabernes forening, DANVA.

Har set stort på forsigtighedsprincippet

»Hvis det viser sig at være nødvendigt for et vandværk at rense, ser det heldigvis ud til, at stoffet kan tages med kulfilter. Dermed kan det holdes ude af drikkevandet. Derfor er der ingen grund til bekymring for vandkunderne, hvis Chlorothalonil-amidsulfonsyre skulle dukke op i drikkevandsboringer«, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA,

»Men vi ærgrer os over, at politikerne i årevis har været for lemfældige med at forfægte forsigtighedsprincippet, selv om vi har presset på. Konsekvensen er, at vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at levere rent drikkevand til danskerne. Udgifterne til den øgede indsats vil blive en ekstra byrde for danskernes pengepung, siger han.«

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel, som har været godkendt i Danmark 1982-2000 til brug ved dyrkning af hvede, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse. Det har også været anvendt i træ- og bundmaling.

Efter myndighederne siden sommeren 2017 ved en tilfældighed blev overrasket over fund af ikke tidligere sete stoffer i grundvandet, er der politisk indgået aftale om sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder. Desuden er der iværksat et større analyseprogram, der skal sikre, at man får et klart billede af hvilke stoffer, der er i grundvandet.

Forbrugerne skal betale

Betalingen til lodsejerne for kompensation på grund af sprøjtefrihed skal betales af danskerne. De skal også betale for de eventuelle ekstra udgifter, vandselskaber får, når de skal håndtere nye stoffer.

»Der er ingen tvivl om, at når man analyserer for flere stoffer, så bliver der flere fund. Det er den situation, vi står i. Virkeligheden er også, at når, man skal håndtere flere stoffer, så giver det et større ressourceforbrug. Hvor meget vandprisen vil stige, kan man ikke sige generelt, men vandkunderne må forvente, at det sker«, siger Carl-Emil Larsen.

Regionerne har fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre på 106 lokaliteter under punktkilder. Stoffet er dog også fundet i prøver fra tre drikkevandsboringer. Men her er man i gang med at gennemføre kontrolanalyser, der skal vise et endeligt billede.

Miljøministeriet har udsendt krav til alle kommuner om, at chlorothalonil-amidsulfonsyre skal på den obligatoriske liste over de stoffer, som vandselskaberne skal teste for.

»Jeg vil gerne rose ministeriet for, at det har reageret hurtigt i denne sag. Det siger mig noget om, at man er på vej til at agere efter forsigtighedsprincippet, som vi har arbejdet for i mange år, skulle være gældende«, siger Carl-Emil Larsen.