Klimakrisen ændrer den danske natur

Siden 1870 er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,5 grader celsius, og klimaet i Aarhus ligner nu det, man havde i Hamborg for 150 år siden. Det betyder, at klimazonerne i Europa gennemsnitligt rykker 2,5 km nordpå hvert år. Her er det et tørkeramt overdrev i 2018. Foto: Morten D. D. Hansen

Klimaforandringer har store konsekvenser for naturen. Forudsætningerne for det liv, som vi kender i den danske natur, er under forandring.

KLIMA – Ikoniske danske naturtyper er sat under pres af klimaforandringerne.

Det skriver Morten D. D. Hansen og Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus i det nye nummer af tidsskriftet Natur og Museum. Her gennemgår de, hvad det betyder for naturen i Danmark, når det bliver varmere.

Hvilke dyr og planter vil forsvinde, og bliver Danmark fattigere på flora og fauna? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i tidsskriftet.

Når havene stiger, vil strandengene være i fare for at blive oversvømmet, og tilgroning af moser går hurtigere med et forhøjet niveau af CO2 i luften. Balancen i den dynamik, der er mellem planters udspring, insekters fremkomst og trækfugles tilbagevenden forskydes, så nogle arter ‘misser’ vinduet med mest føde og dermed de bedste betingelser for at opfostre levestærke unger.

Siden 1870 er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,5 grader celsius, og klimaet i Aarhus ligner nu det, man havde i Hamborg dengang. Det betyder, at klimazonerne i Europa gennemsnitligt rykker 2,5 km nordpå hvert år. Derfor er arter med en sydligere udbredelse blevet et mere almindeligt syn i den danske natur. Når klimazonerne rykker sig, flytter arter med.

Naturen mangler plads
Ikke kun klimaforandringer sætter naturen under pres. I Danmark optages 95% af landarealet til menneskelig udnyttelse. I vores danske kulturlandskab har vi opdelt jorden i parceller, og store sammenhængende naturområder skal man kigge langt efter.

En lavmobil art, som f.eks. bøgeløberen, lever i kun ganske få gamle bøgeskove i Danmark og bliver taberen i jordloddernes store puslespil, fordi den ikke kan vandre gennem mark og by. Således er mange arter, der er knyttet til bestemte naturtyper, blevet afskåret fra artsfæller.

De seneste 100.000 år er hovedparten af den såkaldte mega-fauna, de store dyr, stort set udryddet. Dette tilskrives ofte klimaforandringer, men deres uddøen følger mønstret for menneskets fremkomst og ekspansion på planeten.

Ovenstående gør det tydeligt, at vi som mennesker bliver nødt til at gentænke, hvordan vi udnytter den begrænsede mængde plads på jorden, så der også er plads til natur, understreger Morten D. D. Hansen og Kent Olsen.

Du kan læse mere om klima og natur i tidsskriftet Natur og Museum nr. 1, som udgives af af Naturhistorisk Museum i Aarhus.