Klimakamp er ikke det samme som et grønt folketing

Af
Jordbrug.dk
-
Theresa Scavenius er klimapolitisk forsker og folketingskandidat for Alternativet. Theresa Scavenius er med i vores grønne debatpanel her på Jordbrug.dk, hvor politikere og enkeltpersoner frem til folketingsvalget 5. juni debatterer klima, natur, miljø og grøn omstilling.

Vi får ikke mere klimapolitik, så længe den politiske kultur er domineret af de neoliberale-konservative politikere, som styrer landet i øjeblikket. Stem på de grønneste partier, som vil gøre op med den kortsigtede økonomiske styring.

Af Theresa Scavenius,
klimapolitisk forsker, folketingskandidat for Alternativet

DEBAT – Der er mange, som tror, at det kommende folketingsvalg er et valg imellem rød og blå blok. Det er en misforståelse. Valget står i dag imellem dem, som ønsker at skabe et mere bæredygtigt samfund, og dem, som ikke vil. Lad os kalde en spade for en spade. Det interessante spørgsmål er så: Hvorfor er der nogen, som ikke vil?

Jeg er evigt forundret over, hvor lidt den siddende regering gør i forhold til at fremtidssikre ordentlige vilkår for Danmark og alle os, som bor her. Den forklaring, jeg oftest får, er, at de er »dumme«. Eller »onde«. Ud fra et samfundsteoretisk perspektiv hælder jeg mere til en tredje forklaring, nemlig at det er den politiske forståelse af staten, som har forandret sig.

Venstreorienteret rød og højreorienteret blå politik har i mange årtier været den gængse måde at forstå grundlæggende politiske forskelle på. Vil du omfordele samfundets ressourcer til det fælles bedste, eller vil du i højere grad beskytte virksomhedernes muligheder for at tjene penge?

Ingen modsætning
I Danmark har vi bevist, at der ikke er nogen modsætning mellem at sikre udsatte borgere imod fattigdom og social forarmelse på den ene side, og at skabe gode vilkår for erhvervslivet på den anden side. Vi har i den sidste del af de 20. århundrede været verdensførende på social og grøn bæredygtighed, samtidig med at vi har været et af de lande i verden, hvor det ifølge Forbes er bedst at bedrive virksomhed i.

Dansk politik har derfor været præget af konsensusdemokratiske beslutninger, hvor brede forlig henover midten har været det typiske. Der har været en fælles forståelse for, at man nok har forskellige udgangspunkter, men man møder den politiske modstander med respekt og med en vilje til at indgå kompromisser. Den kompromissøgende politiske dynamik har skabt det danske velfærdssamfund – et af verdens rigeste samfund og verdens lykkeligste folk.

Den politiske forskel mellem rød og blå tog sit udgangspunkt i organiseringen af det danske arbejdsmarked. Arbejderne fik bedre arbejdsvilkår og arbejdsgiverne fik mere loyale og arbejdsinteresserede medarbejdere. Resultatet var, at den danske flexicury-model, hvor der var et frugtbart samarbejde mellem erhvervslivet, fagforeningerne og staten.

Klima og miljø udgør de store politiske skillelinjer
I dag er det ikke dén problematik, som er vigtigst at forstå, når man skal afdække de politiske forskelle. Det er derimod håndteringen af de store miljø- og klimamæssige udfordringer, som truer vores samfundsmodel og økonomi.

Den grundlæggende politiske forskel i dag er hvilken opgave, man mener staten og regeringen har i klimapolitikken. Her er der to fløje: Den ene mener, at staten og regeringen har ansvaret for at løse de kollektive problemer, der opstår, når vi får udfordringer, som den enkelte borger og virksomhed ikke kan løse alene, men samtidig bidrager til. Den fløj mener, at det er statens opgave at lave en grøn ramme indenfor hvilken borgerne og virksomhederne har fri leg.

Denne grønne ramme kræver, at politikerne går forrest og forstår sig selv som de ledere, som skal drive de fremtidige grønne markeder frem. Det gælder fx elektrificering af alle transportformer: De fleste har ikke nogen politisk holdning til eller ideologisk modstand mod hvilken energiressource, bilen eller toget kører på, så længe de kommer fra A til B.

Konkurrence-administrator eller politiker
Kendetegnende for denne politikforståelse er, at faglighed og forskning spiller en stor rolle. Politikerne udstikker retningslinjerne, men baserer deres politik på faglig viden, nyeste forskningsresultaterne og sund fornuft.

Den anden politiske fløj mener, at staten kun skal fungere som en konkurrence-administrator, som sikrer den bedst mulige konkurrence for virksomhederne. Det er det, man kalder neoliberal politikforståelse.

I dansk sammenhæng har vi haft et skifte fra den velfærdsøkonomiske model til den konkurrencestatslige model, hvor staten i stigende grad fravælger at sørge for pædagogisk forsvarlige dagsinstitutioner til vores børn, at sikre rent drikkevand til borgerne, at vores børn kan spise et æble uden sprøjtegifte – og så interesserer den sig generelt ikke meget for klimaforandringerne. Fordi de, som deler denne politiske forståelse, ikke ser det som deres opgave at beskytte borgerne, vandet, naturen og klimaet.

Hvad der optager disse politikere er ikke at løse samfundets kollektive problemer, men derimod identitetspolitiske spørgsmål som hvordan man går klædt, hvordan man siger goddag til hinanden og hvilken hudfarve, man har. I dette skifte er det logisk, at klimapolitikken bliver stedmoderligt behandlet.

Klimapolitik betragtes som en identitetsmarkør
Som en følge af dette skifte er klimapolitikken blevet fortolket af de – som vi kan kalde for neoliberale-konservative politikere som et identitetspolitisk spørgsmål.

Klimapolitik er blevet en identitetsmarkør, som handler om hvad du spiser, hvilket tøj, du har på, hvilke ferievaner, du har, osv. Når klimapolitik skal ind i dét politiske maskinrum, bliver det allerhøjest diskuteret som et spørgsmål om økonomiske incitamenter til den enkelte forbruger for at denne kan ændre stil, vane eller adfærd.

Der bliver til gengæld talt meget lidt om, hvordan vi bedst organiserer vores energisystemer. Hvor meget olie, vi synes det er en god ide at hente op fra undergrunden. Om det er en god idé at udvide vores fjernvarmesystem.

Samtidig har den danske stat stille og roligt sørget for, at den slet ikke har mulighed for at forholde sig til disse spørgsmål. Det gælder f.eks. olien, hvor staten har givet lukrative kontrakter til olieselskaber, som binder os til olien i mange år fremadrettet.

Det gælder energimarkedet, hvor staten bygger en infrastruktur, som binder os til en international markedsmodel frem for at øge efterspørgslen på el gennem varme- og transportsektoren nationalt, så vi kunne slå flere fluer med et smæk. Det gælder prioriteringen af sorte biler og sort asfalt og underfinansieringen af toge og busser, samt en total negligering af elektrificeringen af hele transportsektoren.

Smukke skåltaler i valgkampen
Så nej, vi får ikke mere klimapolitik så længe den politiske kultur er domineret af disse neoliberale-konservative politikere. Det betyder også, at selvom vi nok får en klimavalgkamp med masser af klimadebatter, så får vi ikke et klimavalg. Hvis det skal lykkes at få en klimavalgkamp, er det ikke nok at lytte til Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, som nu holder smukke skåltaler og smider om sig med grønne slogans selvom de i den sidste regeringsperiode har ført en sort energi- og transport- og landbrugspolitik.

Og det er heller ikke nok at stemme på de partier, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, som har stemt for at staten skal give tilladelser til at hive mere olie op fra Nordsøen, og derudover i for høj grad ser ud til at prioritere den neoliberale økonomi forståelse højere end mennesket, miljøet og klimaet.

Det er derimod nødvendigt at stemme på de grønneste partier som Enhedslisten og Alternativet, som vil gøre op med den kortsigtede økonomiske styring og skabe et samfund, som er bæredygtigt både i forhold økonomi, mennesker, miljø og klima.

Her er hovedpunkterne i Alternativets klimapolitik:

  • 100 procent vedvarende energi – mål:
  • Udvindingen af fossile brændsler skal afvikles over en 10-årig periode.
  • Danmark skal være et fossilfrit samfund på 100 procent vedvarende energi i 2035.
  • Drivhusgasudledningen skal være reduceret med mindst 100 procent senest i 2040.

100 procent vedvarende energi – investeringer:

RELATEREDE ARTIKLERMERE FRA JORDBRUG.DK