Er det efterhånden OK at kalde Christiansborg til skole-hjem-samtale, hvor de kan få at vide, at det ikke er godt nok? Her kunne man fortælle politikere som Ole Birk Olesen, at blot fordi de ikke gider at gøre noget godt for klimaet, behøver de ikke at gøre det hele værre, imens ungdommen kæmper for håbet om at kunne leve på en grøn jord.
Af Rebecca Goldschmidt Andersen,
klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse
Jeg holder egentlig af at høre P4 Østjylland. Skal min morgen være perfekt, skal de velkendte musikstykker, radioværter og trafikmeldinger lyde for fulde drøn i køkkenet, imens jeg sluger min yoghurt. Morgenens højdepunkt er, når jeg kan frydes over ikke at sidde i kø på E45 imellem Horsens Syd og Ejer Bavnehøj, eller der i motorvejssammenfletningen ved Hasselager. Så glædes jeg over, at jeg kun har 10 minutter på cykel for at komme i skole.
I min morgenseance kan jeg have svært ved at sætte mig ind i frustrationen ved at sidde i kø morgen efter morgen på den østjyske motorvej. Alligevel kan jeg godt forstå, hvis nogle af hverdagens bilpendlere jubler, når Ole Birk Olesen lover mere motorvej, hvis han bliver genvalgt.
Jeg kan forstå det, fordi jeg en sjælden gang imellem forvilder mig ud i myldretiden, og forsøger at køre fra Århus til Skanderborg ved 16-tiden. Det er ikke sjovt. Tiden går utrolig langsomt, med mindre man har gode højtalere og kan skrue helt op for P4.
Af denne grund kunne man fristes til at sige ja tak til motorvejsudvidelserne. Jeg synes nu ikke at mene, at det er første gang, at man udvider det østjyske vejsystem, og jeg fristes dog også til at forudse, at mere vej igen vil blive fyldt op af flere biler. Der viser sig sådan en cyklus for mit indre blik. Jeg fristes til at synes, at det ikke lyder bæredygtigt, men dog bekvemmeligt. Og jeg fristes i sidste ende til at tro, at dette ikke er løsningen.
Lad os få en seriøs klimapolitik
Jeg ved ikke, om det er gået fuldstændig forbi politikernes næser, at tiden ikke er inde til mere asfalt og flere biler. Opdagede de ikke, at der stod 10.000 unge mennesker på Christiansborg Slotsplads fredag den 15. marts og bad om seriøs klimapolitik. At der stod 2000 foran Århus Rådhus. Og at børn og unge havde arrangeret klimastrejker i hele det danske land i håb om, at det kommende folketingsvalg bliver et ansvarligt klimavalg.
De bad ikke om, at mor og far kunne få mere plads på motorvejene, så de kunne være tidligere hjemme. Det vil de fleste unge, som strejkede i hele landet og i hele verden, være ligeglade med, hvis det betyder mindre udsigt til en grøn fremtid.
For deres fortsatte håbs skyld vil en del af løsningen nærmere være, at mor og far tog toget eller delte pladsen i bilen med tre af de andre, som også fylder op på E45. De unge råbte på politik, som kan sikre en fremtid og ikke tidlig aftensmad de næste ti år.
For hvis prioriteringerne fra Christiansborg er, som de lyder nu, kan vi ikke regne med, at der overhovedet er mad nok til aftensmad, når de ti år er passerede. Til gengæld vil motorvejene endelig være blevet store nok til, at vi kan køre rundt og forurene endnu mere og dermed skide højt og helligt på de børn, der kalder på handling.
Christiansborg til skole-hjem-samtale
Vil det være helt hen i vejret at bede om ordentlig grøn investeringspolitik? Vil det være i orden at frabede sig mere motorvej?
Er det efterhånden okay at kalde Christiansborg til skole-hjem-samtale, hvor de kan få at vide, at det ikke er godt nok? Man kunne jo fortælle politikere som Ole Birk Olesen, at blot fordi de ikke gider at gøre noget godt for klimaet, behøver de ikke at gøre det hele værre, imens ungdommen kæmper for deres håb om at leve på en grøn jord.
I morgen, når jeg hører trafikmeldingen om køen på E45, så vil jeg ikke længere frydes over kun at skulle hoppe på cyklen i ti minutter. Til gengæld vil tanken om bilisterne på motorvejen, der bander og svovler minde mig om, at vi alle skal blive ved med at kæmpe for vores fremtid. Kampgejsten kan selv ikke en transportminister tage fra mig. Netop derfor vil jeg blive ved med at holde af at lytte til P4 Østjylland.
