DTU’s klimamodel giver nye muligheder men ikke facit

Marianne Bigum er civilingeniør, ph.d. og folketingskandidat for SF. Hun er med i vores grønne debatpanel her på Jordbrug.dk, hvor politikere og enkeltpersoner frem til folketingsvalget 5. juni debatterer klima, natur, miljø og grøn omstilling.

Værktøjet giver til gengæld mulighed for dialog med forskere, NGO’er, erhverv og vidensfolk om, hvad der skal til og udgør et godt fundament for et grønt samarbejde i Folketinget efter valget.

Af Marianne Bigum,
miljøingeniør og folketingskandidat for SF

Mit gamle universitet DTU har lavet en model, som kan regne klimaplaner igennem. Den kan ikke regne på alt og den er ikke perfekt. Men jeg synes, det er et kærkomment værktøj. Nu er det nemlig muligt for os politikere, at få regnet vores forslag igennem, og få en vurdering af, hvor tæt vi er på målet, og om der skal mere til.

Da modellen blev lanceret, var SF’s klimaplaner dem, som fik Danmark tættest på nettonul-emission i 2050, og vi er også dem, der kommer tættest på målet om 90% vedvarende energi i 2050. Det blev jeg som SF’er selvfølgelig stolt over. Særligt fordi vi på det tidspunkt kun havde offentliggjort to af vore del-udspil, hvor andre havde fremlagt samlede klimaplaner. Men mest af alt bemærkede jeg, at ingen af partierne var i mål.

DTU-modellen giver overblik

Det var vigtig information, for det betød, at vi alle stadig skulle arbejde videre, og at der skulle mere til, end vi troede. Og så gav DTU-modellen et kærkomment overblik over partiernes klimapolitik, og de gode sager i hinandens udspil, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi skal i gang med det grønne samarbejde i det nye Folketing.

DTUs beregninger fik også Å og Ø tilbage til tegnebrættet og til at komme med nye forslag, justere eller præcisere gamle. DTU selv blev også klogere, og fandt steder hvor modellen skulle udbygges og rettes til. Så var det pludselig Å og Øs reviderede planer, som lå bedst, omend de heller ikke er helt i mål.

For vores vedkommende har DTUs klimamodel vores tre første udspil med i modellen. Det fjerde er i gang med at blive lagt ind. Men med vores første tre leverer vi alligevel 63% reduktion af CO2-udledningen i 2030 indenfor energi- og transportsektoren. På landbrugssektoren nedbringer vores klima-landbrugsudspil også klimaforureningen mærkbart, særligt fordi vi har foreslået, at 7% af det Danmark, som før var under plov, nu skal gives tilbage til naturen – foruden det der tages ud for at mindske kvælstofudvaskningen.

Vores klimaplaner vil levere mere

Næste gang modellen opdateres, vil vores klimaplaner vil levere endnu mere end de 63%. Det bliver spændende at se, hvor langt vi så er, og om vi skal finde på endnu flere gode ideer. Vigtigst for os er dog, at vores udspil sigter mod at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 °C i år 2100.

DTUs klimamodel er et dynamisk hjælpeværktøj og er netop tiltænkt at skulle være sådan. Det er ikke tiltænkt, at skulle bruges til at give en facitliste eller én gang for alle at kåre det mest klimavenlige parti. Værktøjet giver tilgengæld mulighed for dialog, med forskere, NGO’er, erhverv og vidensfolk. Hvad skal der til? Hvad skal der mere til? Hvad er realistisk, og hvad er fugle på taget?

Og så giver den mulighed for en debat hvor partierne kan lade sig inspirere af hinanden, ligesom den viser de forskellige tiltag, vi har til at nå målene. Og heldigvis da for det. For det er dén debat, vi skal have Hvordan? fremfor Hvor meget?.

Dén debat er nødvendig for at vise, hvor der er grobund for samarbejde og hvor der er mangler. For uanset hvad, kommer ingen af partierne efter valget alene til at have flertal, og de fleste har i øvrigt heller ikke kandidater nok indtage pladserne, skulle det ske.

Så når valget er overstået, skal der samarbejdes, og det gør vi gerne i SF.