DN: Danmark bør følge Østrigs eksempel og forbyde glyfosat

Maria Reumert Gjerding: Stil dig som ny miljøminister på befolkningens og naturens side og gør det, der burde være gjort for længst: Forbyd glyphosat. Nu.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Danmarks nye miljøminister, Lea Wermelin, til at gøre som Østrig gjorde i går: At forbyde den omstridte sprøjtegift i Roundup.

SPRØJTEGIFT – Østrig vedtog tirsdag et forbud mod at bruge kemiske sprøjtegifte med giftstoffet glyfosat, som anvendes i Roundup, og nu opfordrer Danmarks Natufredningsforening Danmarks nye miljøminister, Lea Wermelin, til at følge Østrigs eksempel.

»Hvis vi i Danmark vil kalde os »grønt foregangsland« bør vi bakke op«, mener Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

»Derfor en kæmpe opfordring til Lea Wermelin: Stil dig som ny miljøminister på befolkningens og naturens side og gør det, der burde være gjort for længst: Forbyd glyphosat. Nu.«

»Glyfosat er et af de mest anvendte sprøjtegifte i hele verden. Det findes i vores omgivelser, i vores mad og i vores krop. Det kan måles i børns urin. Det har i årevis været mistænkt for at være kræftfremkaldende og det burde for længst være forbudt«, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

LÆS OGSÅ: Danske børn tisser glyfosat