Jeg har svært ved at se, hvorfor afgørelser om jagt på globalt truede ænder skal ske via en rådgivning med deltagelse fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og Friluftsrådet.
K O M M E N T A R
Af Søren Wium-Andersen, biolog
Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.
Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR. Indstillingen er mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske retningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne.
De er ellers ganske klare. En af reglerne siger, at forvekslingsproblematikken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.
Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.
Ikke mindst ornitologerne burde vide, at den nu snart fredede taffeland, der er en dykand, meget let i mørket kan forveksles med andre dykandearter, hvorfor de alle skal fredes.
Derfor skal den allerede truede bjergand fredes mod jagt sammen med troldand og hvinand. Disse tre arter må nu jages fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Selv meget klarsynede jægere evner ikke i mørket at skelne de tre arter fra den snart fredede taffeland, når jagten går ind om morgenen, eller før den afsluttes om aften. Derfor bør VFR ikke tillade jagt på de tre arter, når taffelanden bliver fredet.
Det roder i Vildtforvaltningsrådet
Derfor vil jeg håbe, at miljøministeren får ryddet op i dette vildtforvaltningsrod og på egen hånd får de tre andre dykandearter bjergand, troldand og hvinand fredet, når hun udsender den nye bekendtgørelse om jagttider. Det er et rod, som VFR selv har rodet sig ind i ved ikke at overveje de etiske regler for jagttider, som VFR selv har fastlagt.
Indtil 1992 havde miljøministeriet tilknyttet et Naturfredningsråd, som senere blev afløst af et Naturråd, som Anders Fogh fik nedlagt i 2002, mens VFR fik lov til at overleve. Dersom det skal lykkes for miljøminister Lea Wermelin at få vendt nedgangen i biodiversiteten til en fremgang, tror jeg, at det er nødvendigt at nedlægge VFR.
I stedet bør ministeren styrke fagligheden enten i ministeriet eller via et nyt biodiversitets- eller naturråd for at få vendt en tilbagegang til en fremgang.
Jeg har svært ved at se, hvorfor afgørelser om fx jagt på globalt truede ænder skal via en rådgivning med deltagelse fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og Friluftsrådet. Disse udmærkede foreningers spidskompetence ligger næppe på området bestandsnedgangen hos overvintrende havdykænder i danske farvande.
