Afgørende forskelle på, hvor meget partiernes vil sænke CO2-udledningen inden 2030, og hvornår de ønsker, at Danmark skal være klimaneutral. Det viser en opgørelse fra Det Økologiske Råd, som har sammenlignet partiernes udmeldinger om klimamål.
KLIMA – Miljøorganisationen Det Økologiske Råd har sammenlignet de forskellige partiers udmeldinger om to centrale klimamål, nemlig målet for CO2-reduktioner i 2030 (ift. 1990) og målet for, hvornår Danmark skal være klimaneutral. Undersøgelsen viser store forskelle i partiernes udmeldte ambitionsniveau. De fleste partier går videre end det overordnede EU-mål om 40 pct. reduktion i 2030 og definerer en mere ambitiøs, national målsætning.
»Målsætningerne i 2030 kan give en indikation af, hvor presserende partierne ser klimaudfordringen og, om de reelt er klar til at gennemføre ambitiøs national klimapolitik indenfor den kommende valgperiode, ud over det vi er forpligtet til internationalt«, siger Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd.
Klimaneutralitet i 2050 eller tidligere?
Også når det gælder målsætninger om, hvornår Danmark skal være klimaneutrale, er der forskelle, viser Det Økologiske Råds gennemgang.
I energiforliget fra juni 2018, som alle partierne i Folketinget var del i, var der enighed om, at Danmark skal arbejde mod netto-nuludledning senest i 2050. Regeringspartierne, DF og S fastholder denne målsætning, mens de øvrige partier ønsker klimaneutralitet på et tidligere tidspunkt.
Målsætningerne kan opfyldes på forskelle vis.
For eksempel har Løkke-regeringen lagt op til, at vores 2030-mål skal opnås delvist ved annullering af CO2-kvoter fra EU’s kvotehandelssystem. Der er også klimatiltag, der ikke indgår i de nationale opgørelser, som målsætningerne normalt omhandler, og som derfor ikke bidrager direkte til opfyldelse af målene. Det gælder for eksempel afgifter på internationale flyrejser og tiltag, der begrænser forbrug af klimabelastende, importerede varer.
Givet et godt kvantitativt billede
»Målsætningerne giver et godt kvantitativt billede af de forskellige partiers ambitioner for reduktionen af vores nationale udledninger, men de bør ikke stå alene i vurderingen af partiernes klimapolitik, mener Claus Ekman.
»Målene i sig selv giver jo ikke forandringer, og det er derfor også vigtigt at forholde sig til, hvordan partierne vil opfylde målsætningerne, og om de ønsker yderligere tiltag, der er gode for klimaet, men som ikke opfanges i de officielle, nationale opgørelser, forklarer han.
Højere mål i løbet af valgkampen
De fleste partier har hævet deres målsætninger i løbet af valgkampen, men det er usikkert om en kommende regering vil hæve målsætningen for 2030 til en kurs, der er forenelig med opfyldelse af Parisaftalens mål om 1,5 graders opvarmning.
»Hvis man ikke mener, at danskerne har en særlig ret til at udlede mere end andre mennesker og ikke vil satse på at nye teknologier, som CCS pludselig kan løse problemerne senere, så bør vi nok nærmere reducere udledningerne med omkring 70 procent inden 2030«, vurderer Claus Ekman.
