Efter næsten uafbrudt borgerligt styre siden 2001 ligger Miljøstyrelsen og miljøforvaltningen i noget nær ruiner. Den grønne politik skal have en markant stærkere prioritering, retning og tyngde i en ny regerings arbejde.
Af Marianne Bigum,
civilingeniør, ph.d. og folketingskandidat for SF
DEBAT – Forhåbentlig får vi efter valget en ny regering og også et grønt superministerium. Der er forskellige bud på hvordan dette ministerium skal organiseres, men fælles for visionerne er, at den grønne politik skal have markant stærkere prioritering, retning og tyngde i regeringens arbejde.
Dette arbejde håber jeg, at blive en del af, og jeg vil gøre det til en mærkesag, at det grønne superministerium ikke kun skal handle om et styrket departement, men også om styrkede faglige styrelser, herunder Miljøstyrelsen og samarbejdet i de offentlige forvaltninger.
Styrelse og forvaltning i ruiner
Efter næsten uafbrudt borgerligt styre siden 2001, kun afbrudt af fire års S-SF-R regering, ligger Miljøstyrelsen og den sammenhængende miljøforvaltning i noget nær ruiner.
Miljøstyrelsens opgaver er blevet reorganiseret og flyttet rundt på af flere omgange, og med seneste udflytning af den centrale rest til Odense fra København mistede Miljøstyrelsen mange stærke kompetencer og en masse viden, som ikke bare sådan kan hyres ind, men som kræver genopbygning.
Nyansættelser har skaffet gode folk med viden, men historik og overblik, er også afgørende i de komplekse fagområder og her savnes de erfaringer, som nu for længst har fundet nye arbejdspladser.
Mange af de nyansatte har fået en hektisk start, hvor de ikke har haft mulighed for at blive sat ordentligt ind i tingene. De har manglet den gode sidemands-oplæring og at blive grundigt lært op af erfarne medarbejdere, hvoraf mange er væk, og der er rift om de tilbageværende.
Fagstyrelserne skal genopbygges
Fremover er vi nødt til at sikre mere ro på i Miljøstyrelsen og de øvrige faglige styrelser, og tage os tiden og give plads til, at fagstyrelserne kan genopbygges og at medarbejderne kan komme ordentligt ind i tingene og finde sig godt til rette, så de forhåbentlig bliver i styrelserne længe.
Heldigvis ser det ud til at mange gode kompetencer søger hen mod Miljø- og Fødevareministeriet, som for nylig blev kåret som den mest attraktive offentlige arbejdsgiver i Danmark for de naturvidenskabelige og ingeniørstuderende. Det skal vi kvittere for ved at sørge for at give både de nuværende og fremtidige ansatte de allerbedst mulige rammer.
Men det er ikke kun udflytningen og det kaos den har medført. Den borgerlige regering har også rykket rundt på ansvarsfordelingen og der er indført en ny politiske kultur, hvor Miljøstyrelsens ansvarsområde er blevet indskrænket og fagligheden har fået sværere kår. Flere ting klares nu i departementet, hvilket indebærer en risiko for politisering af de faglige vurderinger.
Jeg er ikke i tvivl om, at der er gode folk i departementet, som ikke bare sådan lader deres faglighed tromle. Men jeg kan nu godt lide rene linjer, og den beskyttelse af den enkelte medarbejder det giver, at man arbejder i en faglig styrelse, og hvor politikken så klares i departementet. En organisering med mindre gråzone over hvor fagligheden slutter og politikken starter bør være et bærende princip i ministerierne.
Bærende principper for det nye superministerium
I det nye grønne superministerium skal den grønne politik hvile på en stærk faglighed, åbenhed og inddragelse af interessenter, og jeg vil derfor gøre det til en mærkesag at arbejde for disse følgende bærende principper for det nye superministerium:
1. Miljø, klima og naturinteresser skal være ministeriets primære opgave. Den grønne omstilling til et bæredygtigt samfund skal gennemføres med disse interesser i højsædet.
2. Det grønne superministeriums politik skal forankres i viden,
med dette følger at:
- Videnskapaciteter lokalt (forsyningsselskaber, kommuner, regioner) knyttes tæt til ministeriet og styrelsen
- Videnskapaciteter hos universiteter, virksomheder, NGO’er indgår naturligt og uhindret i ministeriets arbejde
- Ministeriet understøtter aktivt systematisk vidensgenerering i samfundet og i styrelserne, så der er et solidt grundlag at bygge ministeriets politik på. Dette kan være et styrket samarbejde med uafhængige universiteter og vidensinstitutioner.
3. Der skal være fuld aktindsigt i ministeriets politiske arbejde, og de faglige begrundelser for politikken
4. Politiske forslag skal udarbejdes i samspil med styrelserne, og bygges på den faglige viden som findes
Helt overordnet skal det være tydeligere, hvor fagligheden slutter og politikken starter, og så skal vi suppleret af krav om systematik og sammenhæng, ikke være bange for at lade fagligheden få de allerbedste vilkår, inklusiv at lade den supplere eller udfordre af interessenter såsom grønne organisationer (NGO’er), universiteter eller øvrige videnskapaciteter som eksempelvis i erhvervslivet.
Når man bygger politikken på flere menneskers og organisationers fælles viden og erfaringer, er det både god demokratisk skik, ligesom at det giver bedre og mere holdbare løsninger.
Det er for mig helt i orden at have politiske visioner, som man tror på og gerne vil gøre til virkelighed, også selvom fagkundskaben ikke umiddelbart bakker op. Men så lad os være ærlige omkring det, for det giver alt andet lige en bedre og mere ærlig demokratisk samfundsdebat.
Marianne Bigum har tidligere selv arbejdet i Miljøstyrelsen, men sagde op i protest mod tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ledelse og blev efterfølgende offentlig kendt, da hun skrev om det i dagbladet Information.
