Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Ved hjælp af en juridiske finte, er det lykkedes for miljøministeren i mere end to år at undgå at følge op på FNs Verdensmål og samtidigt påpege, at det er finansministeren, der er skurken i spillet.
Af Søren Wium-Andersen,
biolog, cand. scient.
DEBAT – Jordens biodiversitet er truet, viste rapporten fra IPBES først i maj. I en spritny meddelelse fra FN kan man læse, at vi er langt fra at nå nogle af de vigtigste af FNs Verdensmål for klima og biodiversitet. Det er ikke sært, at det går sådan, for også vores regering er med til at forringe biodiversiteten. For vi har en miljøminister, der aktivt har undladt at beskytte biodiversiteten her eksemplificeret ved, at truede arter ikke beskyttes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i.
Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser eller fiskeri.
Der er tre globalt truede arter, der anvender disse fuglebeskyttelsesområder nemlig havlit, fløjsand og taffeland samt den på det europæiske niveau truede ederfugl. Disse arter er omfattet af Bonn-konventionen, som Danmark ratificerede i 1982. Konventionen har bl.a. til formål at beskytte trækkende arter, som er i fare for udryddelse i deres udbredelsesområde.
Ministeren udnyttede bestemmelse i traktaten
I 2016 og 2018 erklærede Bonn konventionen, at dette er tilfældet for de tre globalt truede arter. En aktindsigt viser, at i stedet for at jagtfrede arterne, som Danmark er forpligtet til ifølge konventionen, udnyttede miljø- og fødevareministeren en bestemmelse i traktaten, hvorved Danmark udsætter en jagtfredning. Denne bestemmelse udnyttede ministeriet såvel i 2016 som i 2018.
Ikke alene burde de globalt truede arter være fredet efter Bonn Konventionen, men de skal også beskyttes inden 2020 ifølge den Handlingsplan for FN’s verdensmål, som regeringen lancerede i 2017. Handlingsplanen stillede også i udsigt, at al ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det bør resultere i, at de tre globalt truede arter skal fredes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i 2020, da de er omfattet af verdensmål 15.5.
En juridisk finte
Desværre har en aktindsigt vist, at det endnu engang er lykkedes for miljøministeren at undlade at leve op til regerings løfter om at forbedre biodiversiteten. For i referatet fra det seneste møde i Vildtforvaltningsrådet orienterer miljøministerens embedsmænd rådet om, at »Der foreligger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmålene, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for det samlede indsats fra Danmark«.
Ved hjælp af denne juridiske finte, er det således lykkedes for miljøministeren i mere end to år at undgå at følge op på FNs Verdensmål og samtidigt påpege, at det er finansministeren, der er skurken i spillet, da denne ikke har udarbejdet en »model for vurderinger af lovforslag«. Miljøministeren har herved på beskæmmende vis aktivt bidraget til at forringe landets biodiversitet.