Jordens økosystemer ved at bryde sammen, advarer forskere

Mere end en million arter er truet af den hidtil voldsomste masseuddøen. Klimakrisen og biodiversitetskrisen kan ikke længere ses som adskilte kriser. Vi er nødt til at se dem som en altomfattende krise, der kun kan tackles med en fuldstændig systemændringer, mener Friends of The Earth på baggrund af rapporten. Foto: Colourbox

Den hidtil vigtigste og mest omfattende rapport om biodiversitet på globalt plan udkommer i dag.

Jordens økosystemer truer med at kollapse. Vilde dyr og plantearter uddør i et accelererende tempo uden fortilfælde i historien, og forskerne taler om en ny masseuddøen.

Det fremgår af den hidtil vigtigste og mest omfattende rapport om biodiversitet på globalt plan fra The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Service, som udkommer i dag.

»De overvældende beviser fra en bred vifte af forskellig vidensområder, tegner tilsammen et uhyggeligt billede«, siger Sir Robert Watson, som er formand for IPBS.

»Det er første gang, vi har en videnskabelig konsensusrapport om, at vi er tæt på en masseuddøen, som politikerne fra over 130 lande har accepteret som det faktuelle grundlag for diskussionen om, hvad vi skal gøre ved det,« siger professor i makroøkologi Carsten Rahbek, forskningsleder på Københavns Universitet, til dagbladet Information.