En festival for madsuverænitet vil sætte det globale madsystem under kritisk lup og giver ordet til fællesskaber, praktikere og politiske aktivister med visionære idéer for et retfærdigt madsystem.
Af Mathilde Goldschmidt Andersen,
aktivist i Global Aktion
Etisk Råd funderer i en ny rapport over, hvordan vi med en massiv befolkningstilvækst og galopperende klimaforandringer i fremtiden kan sikre mad til alle. Rådets anbefaling er, at GMO bør og skal være et redskab til at udvikle nye former for planter, der er mere resistente over for klimaforandringernes konsekvenser og derfor skal være med til at sikre nok mad til alle mennesker på jorden.
Anbefalingen fra Rådet afspejler i høj grad diskussionen om, hvorvidt vi med teknologi kan løse klima- og landbrugsproblemerne. Rådet vælger at se bort fra at »sorterne [GMO, red.] er udviklet af den agrokemiske industri, som henvender sig til landbrug baseret på stordrift, monokultur og et højt forbrug af eksterne ressourcer, og hvor salget af såsæd kobles til salget af kemikalier, hvilket langt hen ad vejen ikke er bæredygtigt […]
Patenteringen gør, at landmænd, hvis de skulle ønske det, ikke kan tage såsæd fra til næste års såning, men er tvunget til at købe dem hos frøfirmaet. Dette kan især være problematisk for landmænd i ulande. (side 11)«.
Udtalelsen kommer nogenlunde samtidigt med at FN’s Biodiversitetspanel den 6. maj udkom med den til dags dato mest dystre rapport over naturen og den biologiske mangfoldigheds tilstand. Rapportens forfattere, over 450 internationale eksperter, kalder på transformative change – grundlæggende forandringer på alle niveauer af samfundet – globalt og lokalt.
Der er brug for en hurtig og radikal omstilling af vores samfund og vores madproduktion, hvis vi skal kunne sikre mad til alle, modstå klimaforandringernes fatale konsekvenser og i bedste fald kunne bekæmpe dem ved at mindske vores destruktive aftryk.
Det er en omstilling, der anerkender politisk og økonomisk ulighed og tager udgangspunkt i radikal bæredygtighed inden for alle politiske områder og på tværs af landegrænser.
Småbønder brødføder to tredjedele af befolkningen
Samlet set står det industrielle landbrug på verdensplan for mindst en fjerdedel af de globale drivhusgasser. Heraf står alene produktionen og brugen af kemisk kunstgødning for 10 procent. Derfor er der ingen klimaplan uden en plan for en gentænkning af landbruget.
Samtidigt produceres der i dag kalorier nok til at brødføde hele verdens befolkning, men alligevel er 11 procent af verdens befolkning underernæret.
Småbønder verden over brødføder alene ca. to tredjedele af verdens befolkning, men alligevel er de ingen steder at finde i politiske beslutningsprocesser, der handler om hverken klima eller landbrug. Omkring 65 procent af verdens kommercielle frø ejes af og er koncentreret i hænderne på et par gigantiske multinationale selskaber, der kontrollerer store dele af det globale madsystem og mere til.
Det overskyggende problem, man bør tage fat på, når man taler klima og landbrug og verdensmål, er spørgsmålet om ejerskab. Når få kæmpe virksomheder sidder på magten over landbrug og fødevarer, er det i høj grad disse virksomheder, som kan beslutte, hvad der bliver produceret, hvordan det produceres og hvem der har adgang til maden og på hvilke vilkår.
Dermed har de også enorm påvirkning på politiske beslutninger. Derfor er der ingen ambitiøs klimaplan eller gentænkning af landbruget uden en demokratisering af jord, ressourcer og mad.
Festival i Havnegade 17. og 18. maj
Vi ønsker at vise alternativerne til det herskende madsystem og landbrug og belyse sammenhængen mellem madproduktion, distribution og forbrug med klimakrisen.
Det vil vi gøre på Havnegade i København, hvor vi bringer forskere, praktikere, unge økologiske landmænd, klimaaktivister fra det globale syd, småfiskere fra Nordsjælland, fødevarefællesskaber og helt almindelige mennesker sammen, der ønsker at blive klogere på, hvad de spiser og hvad det betyder. Både i et dansk og globalt perspektiv.
I bededagsferien den 17. og 18. maj bliver Havnegade forvandlet til et mekka af stader, scener, workshops, børneaktiviteter og folkekøkkener.
Ved kajen ligger kutteren Anton klar til at invitere ombord. Du kan lege med lækre råvarer i køkkenet, få jord på fingrene i spireworkshops eller deltage i debatter om industrielt landbrug og kolonialisme. På festivalen udfordrer vi de eksisterende dogmer og udforsker mulige alternativer.
Madsystemerne i dag har store konsekvenser for vores klima, klode og de mennesker, der bor på den. Heldigvis slutter historien ikke her – for over hele verden arbejder folk med alternativer, der giver beslutningskraft tilbage til lokalsamfund og producerer mad i forståelse for det naturgrundlag, vi lever af.
