Usikkerheden på, hvordan klimaet vil forandre mine efterkommeres liv, gør det er vigtigt for mig at deltage i kampen for et bedre klima, skriver Jan Morell, der er medlem af menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke i Aarhus.
KOMMENTAR
Af Jan Morell, forfatter, maler og tidligere fiskeskipper
KLIMA -Klimakrisen kan bringe »hidtil usete lidelser« for menneskeheden.
Det kan man læse i en fælles erklæring fra 11.000 forskere fra 153 lande i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Magazine (refereret af nyhedsbureauet DPA). Forskerne mener, at de selv har en moralsk forpligtigelse til klart og tydeligt at advare om enhver trussel mod menneskehedens eksistens.
I erklæringen opfordrer forskerne os alle til at gribe til drastiske handlinger for at bevare Jorden.
Om ikke så mange år bliver jeg oldefar, med mindre fertiliteten bliver kraftigt reduceret, fordi fødevarer og luft indeholder store mængder af giftstoffer. Usikkerheden på hvordan klimaet vil forandre mine efterkommeres liv gør, at det er vigtigt for mig at deltage i kampen for et bedre klima i fremtiden.
Tredje største jordbesidder
Da jeg er menighedsrådsmedlem og ved, at Den Danske Folkekirke er landets tredje største jordbesidder, har jeg valgt at tage udgangspunkt i det faktum, at kirken ejer 11.000 hektar jord, (svarende til mere end Tåsinges areal), hvoraf 8332 er landbrug og resten er skov.
Kirken kunne bidrage markant til en nedsættelse af udledningen af drivhusgasser ved at dyrke jordbesiddelserne uden anvendelse af kemiske giftstoffer og lade skovarealerne stå uberørte hen til gavn for biodiversiteten. Og så har træer den unikke evne, at de kan trylle CO2 om til ilt – til gavn for hele menneskeheden.
Hvad i alverden har gjort, at et træ lige præcis har den egenskab?
Imidlertid er der ingen udsigter til at, en driftsomlægning kan lade sig gøre. Kirkens organisation og struktur blokerer for et sådant initiativ. Det er nemlig det enkelte menighedsråd, der skal træffe beslutningerne om, hvordan jordarealerne skal dyrkes. Der er omkring 1.700 menighedsråd i Danmark, så det ville tage årtier at nå frem til et sådan mål. Det er alt, alt for sent.
Store strukturelle forandringer
Mette Frederiksen udtalte forleden til Politiken, at det ikke er nok at ændre vore madvaner m.m. og at vi »ikke løser klimakrisen uden store strukturelle forandringer«. Denne udtalelse kunne måske give hjemmel for en ændring af lovgivningen på området, så beslutninger kunne træffes af stat og folketing.
Folkekirken er jo netop en statskirke og dermed folkets kirke. Som det forholder sig nu på feltet, har kirken – i tilfældet her – for meget magt og kommer på den måde til at blokere for et initiativ, der ville komme os alle til gode. I en så presserende sag som denne, er det i min optik utilstedeligt at få tusinde menighedsrådsmedlemmer kan bestemme, hvilken slags luft vi andre 5.6 millioner mennesker skal indånde.
Den 27. november bragte Information min kronik (se også Jordbrug.dk: Omlæg Folkekirkens jord til økologisk landbrugsdrift) om klimaspørgsmålet og kirkens ringe bidrag til forbedring af klimaet. Dagen efter var jeg inviteret i et radioprogram for at fremlægge mine synspunkter. Det samme var tidligere kirkeminister og nu kirkeordfører for De Radikale, Marianne Jelved, hvor hun udtrykte det synspunkt, at det ville være en ydmygelse af menighedsrådene, hvis staten greb.
Men er det ikke en ydmygelse af 5,6 millioner danskere, at så få mennesker skalter og valter med dit, mit og de kommende slægters liv?
Gode kirkelige initiativer
Afslutningsvis vil jeg nævne to positive initiativer.
Dels er det folkekirkelige initiativ, Grønkirke.dk godt i gang med at foreslå og inspirere til gennemføre bæredygtige tiltag i kirkens regi. Samtidig er har biskopperne på et rådsmøde for nylig besluttet, at kirken skal bidrage til reducering af CO2 med 70 procent inden 2030. En buket roser til landets biskopper og folkene bag Grønkirke.dk.
Ingen lovgivning må kunne blokere for et eneste initiativ, der kan forbedre klimaet. Der skal drastiske ændringer til.
Det bliver nødvendigt at ændre en del love og sluge nogle kameler. Som for eksempel at stække Den danske Folkekirkes magt og give den til os vælgere.
