Enhedslisten vil have klimaplan klar før 1. januar

Pernille Skipper ved et møde i Aarhus 11. maj. Her diskuterede de radikale, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Enhedlisten mulighederne for et grønt samarbejde om bl.a. klima efter folketingsvalget 5. juni. Foto: Gustav Bech

En ny klimalov skal følges af en konkret klimahandlingsplan, som skal være på plads senest 1. januar, lyder det i nyt udspil fra Enhedslisten.

Højrefløjen har de sidste fire år sat den grønne omstilling på pause, lyder det fra Enhedslisten, som ikke blot vil have en ny, forpligtende klimalov hurtigst muligt efter det kommende folketingsvalg, men også en konkret handlingsplan, der skal være på plads senest ved årsskiftet.

Klimaet er et af de absolut vigtigste emner i valgkampen, men indtil videre har valget kun handlet om målsætninger og procenttal og ikke om konkrete tiltag.

Derfor foreslår Enhedslisten, at en ny klimalov skal følges af en klimahandlingsplan, som skal være på plads senest 1. januar. Målsætningerne skal med andre ord umiddelbart efter et valg følges op af konkrete, finansierede klimaplaner, hvor tingene ikke, igen, placeres i kommissioner. Enhedslisten vil tage forslaget med i regeringsforhandlinger.

»Vi kan ikke længere bare snakke om, hvad der skal ske i 2030, 2040 eller 2050. Det, som det virkelig handler om, er, hvad vi gør her og nu. Derfor skal vi, hvis vi får et grønt flertal, hurtigst muligt både vedtage den klimalov, som vi er enige om, men også forpligtes til at tage arbejdshandskerne på«, siger Pernille Skipper, der er politisk ordfører.

De svære diskussioner om transport og landbrug

Hun henviser til, at den nuværende regering har parkeret de svære diskussioner om både transport og landbrug i kommissioner.

»Det er ikke kun pinligt, det er også symptomatisk for skiftende regeringers tilgang til den grønne omstilling. Men den slags nøleri har hverken klimaet eller vi længere tid til. Det er tid til handlen, ikke til flere dårlige undskyldninger«, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten foreslår konkret:

1. Med udgangspunkt i en bindende klimalov, skal der senest 1. januar 2020 være aftalt en klimahandlingsplan, der indeholder de nødvendige tiltag og finansiering til at indfri de første delmål.

2. Planen skal indeholde de nødvendige virkemidler og dermed er det et krav at intet parkeres i kommissioner eller andre former for syltekrukker.

Små justeringer ikke nok til at få os i mål

»Den 1. januar er ikke tilfældig valgt. Det giver en ny regering et halvt år til at præsentere og få aftalt de beslutninger, der skal få os i mål«, fortæller Pernille Skipper.

Hun mener, at alle partier må indse, at små justeringer slet ikke er nok.

»Derfor har Enhedslisten fremlagt over 80 tiltag på klimaområdet, som er gennemregnede og finansierede. På en del af vores forslag bør det være muligt at nå til enighed i rød blok, herunder om dato for stop af fossilbiler, flere havmølleparker, udtagning af landbrugsjorde og stop for gratis CO2-kvoter. Det er vores forslag, men det afgørende er, at der er en plan med et flertal bag senest 1. januar«, siger Pernille Skipper.