En ny laktosefri mælke- og havredrik fra mejerigiganten Arla kommer i denne uge ud i supermarkedernes køleskabe. Mælken indeholder kun 0,6% fedt, som udelukkende består af 50 % laktosefri skummetmælk og 50 % havredrik.
»Arlas mælke- og havredrik er til mejeriglade forbrugere, der kan lide at udforske nye, spændende og sunde produkter – uden laktose«, oplyser Arla.
»Den nye, unikke blanding er helt oplagt. For mælk og havre smager bare godt sammen. Og ved at lave en drik med 50 % mælk og 50 % havredrik kan vi nu tilbyde forbrugerne alt det bedste fra mælken, som er kilde til calcium og protein, og med noter af havren. Helt uden tilsat sukker og kunstige tilsætningsstoffer,« fortæller Anne Kjeldsen, direktør for Arlas mælkekategori.
Hun mener, at det er et godt tilbud til nysgerrige forbrugere.
»Det giver forbrugerne nye muligheder for en sund og varieret kost. Arlas velsmagende mælke- og havredrik er til den gruppe af danskere, som er glade for mejeriprodukter, men vil undgå laktose,” siger Anne Kjeldsen.
Drikken kan nemlig anvendes fuldstændig som almindelig mælk – til morgenmaden, i madlavningen eller bare i et glas til at slukke tørsten.
Stor interesse for laktosefri
Det nye produkt kommer sendes på markedet på et tidspunkt, hvor forbruget af laktosefri produkter stiger. Derfor forventer Arla, at mælke- og havredrikken føjer et nyt kapitel til den laktosefri succeshistorie:
Anne Kjeldsen mener, at den store interesse for laktosefri produkter »bekræfter, at vi er en nation af mejeriglade forbrugere.«
»Samtidig vil danskerne gerne have flere plantebaserede fødevarer. Mælke- og havredrikken favner begge dele, ligesom en sund og varieret kost gør. Og vel at mærke med den gode smag og mundfølelse af mælk,« siger Anne Kjeldsen.
Mælken bliver solgt i Føtex, Netto og Bilka samt udvalgte Meny-butikker fra uge 12. Vejledende udsalgspris for en karton bliver 14,95 kroner.