Miljøministeriet har syltet FN’s verdensmål i to et halvt år

Havlitten er en af de tre arter den tidligere miljøminister ikke ville yde den fornødne beskyttelse. Foto: Wolfgang Wander/Wikimedia

Vil Mette Frederiksens nye regering leve op til FNs Verdens­mål og beskytte globalt truede arter? Vi har ikke blot en klimakri­se, men også en biodiversitetskrise, der kræver hand­ling her og nu.

Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient

DEBAT – Den Parlamentariske Arbejdsgruppe for Verdensmålene inviterer til åben høring under over­skriften Danmark for Må­lene i Landstingssalen den 8. oktober. Høringens centrale emner er:

  • Hvordan engagerer vi de mange frem for de få?
  • Hvordan samarbejder vi bedre, på tværs af land og sektorer?
  • Hvordan forandrer vi vaner, produktion og forbrug til fælles bedste?
  • Jeg vil håbe, at der bliver tid til også at diskuterer emnet:
  • Hvordan får vi ministerierne til at samarbejde om FNs Verdensmål?

Har manglende samarbejde mellem ministerierne hindret en gennemførelse af FNs Verdensmål 15.5? Ifølge et referat fra Vildtforvaltningsrådet orienterede kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljø- og Fødevareministeriet rådet om, at »Der fo­religger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmåle­ne, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for det samlede indsats fra Dan­mark.«

Ved hjælp af denne juridiske finte lykkedes det for miljøministeriet i mere end to år at undgå at følge op på FN’s Verdensmål 15.5 og samtidigt påpege, at det var finansministeriet, der var skurken i spillet. Jeg finder, at det er en meget dårlig udskylning for ikke at gøre noget, som blev præsenteret for Vildtforvaltningsrådet.

Hvorfor tager Miljøministeriet ikke selv et initiativ?
Hvorfor tager Miljøministeriet ikke selv et initiativ på dette område? Det kan kun betegnes som ministerielt smøl og initiativløshed, da indikato­rerne for et indgreb for at beskytte globalt truede arter er ganske enkle og veldefinerede.

Det haster med en ny bekendtgø­relse, der ikke blot friholder de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland for al jagt, men også friholder deres overvintringsområder for alle jagtli­ge forstyrrelser fra 2020. Kommer denne lovgivning på plads, vil Danmark på dette punkt ikke blot leve op til FNs Verdensmål men også til Bonn Konventionen og med­virke til, at udryddel­ses­truede arter måske overlever.

Jeg håber, at vi nu har en miljøminister, der aktivt vil beskytte biodiversiteten ved at beskytte globalt truede arter mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i. Det bør ske på ministeriets eget initiativ, også selvom der mangler en instruktion fra finansministe­riet.

Uden reel betydning for fuglene
I dag er de store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser el­ler fiskeri.

Derfor ser jeg gerne, at den »Parlamentarisk arbejdsgruppe for FNs Verdensmål« diskuterer, hvorledes de frem­over kan undgå lignende ministerielle benspænd for gennemførelsen af FNs Verdensmål. For der er et behov for at leve op til FNs Verdensmål num­mer 15.5 om at:

»Tage omgående og væ­sentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige le­vesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af true­de arter«.

Vi har ikke blot en klimakri­se, men også en biodiversitetskrise, der kræver hand­ling her og nu.