Kroner fra krondyr kan redde gamle træer i nationalpark

Græssende hinder på en fodermark ved Vind hede. Foto: Søren Wium-Andersen

Et statsskovdistrikt har kunnet fortsætte med betale erstatninger i mange år efter, at Naturstyrelsen har erkendt, at krondyr er en reel problemart. Udbetalingerne er foregået direkte fra finansloven og ikke fra jagtegnsmidlerne.

Af Søren Wium-Andersen, biolog

NATUR – I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer.

Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.

Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.

Gamle træer flises

Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til to mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør  træerne anvendes i træindustrien eller blive stående.

Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer, vil det gavne den trængte biodiversitet.

Baggrundsinformation: